Endnu et online-branchemedie ser dagens lys

Tidligere Stand By-direktør og medejer Christian Peschardt har lanceret tic.travel, der er et ny såkaldt ‘community’ for rejsebranchen. Idéen er at skabe et internet-mødested for ansatte i den danske rejsebranche.

Aldrig før har rejse- og luftfartsbranchens ansatte haft større muligheder for at blive orienteret om, hvad der foregår i en branche, der er særdeles levende. Det ene online-nyhedsmedie efter det andet dukkerop på internettet.

Gennem mange år har takeoff.dk og standby.dk dækket den elektroniskeinformationstrøm i rejsebranchen. Den 18. januar i år kom endnu et online-medie til. Det sidder du og læser lige nu. CHECK-IN.dk, der oprindeligt blev lanceret undernavnet boarding.dk er i løbet af rekordtid blevet etbranchens mest anvendt nyhedsmedier.

De raske nordmænd opererer stadig boarding.dk i ennoget anderledes udgave, endsiden oprindeligt blev lanceret.På vej er også ttgnordic.dk med Carsten Elsted som bagmand.

Seneste skud på stammen er nu tic.travel under ledelse af den tidligere Stand By-direktør og medejer Christian Peschardt, dervil forsøge sig med tic.travel. Tic skulle være forkortelsen for Travel Industry Community.

Tic.travel må nærmest siges at være en slags blandet opslagstavle for rejsebranchen. Her bliver leverandørerne tilbudt at få distribueret pressemeddelelser uden beregning og uredigeret. På tic.travel findes også et jobmarked, hvor der ligeledes uden beregning kan annonceresledige stillinger.

Der findes dog også en arbejdende redaktion, der producerer såkaldte “streaming news“ mellem kl. 07.00 og 18.00.

Ingen pris = ingen værdi

Det er sundt med konkurrence. Derfor findes der i dag et takeoff.dk og CHECK-IN.dk, der hver for sig har mange trofaste læsere indenfor rejse- og luftfartsbranchen.

Men det er meget sjældent, at gratis-initiativer er blevet belønnetmed andet og mere end et træk på skulderen og en ryg, der vendes til. Historien har nemlig vist, at hvis din vare ikke koster noget, er det fordi den ikke har værdi.

Man skal nemligikke undervurdere rejsebranchens medarbejdere. De er fuldt udi stand til at skelne kvalitet fra middelmådighed. Således også i denne sammenhæng.

/okc