Erhvervsrejser med online garanti

Nu er det muligt gennem Travellink Erhvervsrejser at få garanteret virksomhedens online-køb. Kunderne får penge tilbage, hvis online-målet ikke er indfriet.

Et af de mange buzz-words indenfor erhvervsrejsebranchen er “online adoption rate“. Det er udtryk for, hvor stor en andel af virksomhedens flybilletkøb, der foretages online.

Travellink, der i dag menes at være Nordens største internetrejsebureau, tror så meget på bureauets online-løsning til virksomheds-kunderne, at man nu vil tilbyde en egentlig “Online Garanti“.

Det går i sin enkelthed ud på, at Travellink garanterer, at 75 % af kundernes rejseindkøb vil kunne bookes online på Travellinks hjemmeside.

“Vi mener, at Online Garanti er en selvfølgelighed. Vi vil sikre, at kunden selv har den optimale mulighed for at søge de billigste flybilletter på ét og samme sted, og ligeledes selv søge de mere komplicerede rejser på internettet,“ siger Torben Nygaard, der er Country Manager hos Travellink i Danmark.

Travellink oplyser, at erhvervskunderne i gennemsnit booker op til 82 % af alle rejser online.

Med den nye Online Garanti vil kunderne få refunderet forskellen mellem gebyr for online køb og gebyr for traditionelt køb for den andel af billetter, som eventueltligger under 75 % på online-adoption rate.