Festdag i Aalborg og Billund

Alle sejl er sat, når Europas sjettestørste luftfartsselskab i dag indtager lufthavnene i Aalborg og Billund i nævnte rækkefølge.

I dag kl. 13.00 tager Aalborg Lufthavnhul på festlighederne i forbindelse med åbningen af den nye Turkish Airlines-rute til Istanbul.

Airbus A319-flyet fra Turkish Airlines, der har en scheduleret ankomst kl. 13.50 bliver, hvis vejret tillader det, modtaget af et lilleLearjet-fly et sted i luftrummet over Jylland, hvor det ledsages ind til Aalborg Lufthavn som en såkaldt ‘side-by-side’ flyvning.

Udover de sædvanlige åbningstaler har Aalborg Lufthavn arrangeret enmini-koncert med den danske Melodi Grand Prix-stjerne Soluna Samay, der dog ikke har nogen relation til Tyrkiet, idet hun er datter af en schweizisk mor og en tysk far, og er født i Guatemala. Men internationalt er det under alle omstændigheder.

De mangeinviterede gæster i Aalborg Lufthavn kommer heller ikke til at mangle noget, da lufthavnen har arrangeret en stor buffet med tyrkiske specialiteter.

Kage i Billund Lufthavn
Men de 20 VIP´s, derankommer med Turkish Airlines-flyetfra Istanbulfår en travl dag. Flyet gør blotophold i Aalborg Lufthavn i 50 minutter, idet der kl. 14.40 fortsættes til Billund Lufthavn, hvorfra returflyvningen til Istanbul finder sted kl. 16.20.

I Billund Lufthavn starter festlighederne kl. 15.00, og her vil ledelsen fra Turkish Airlines i Danmark blandt andet være til stede, hvilket vil sige landedirektøren Pinar Ayvaz samt marketingchef Hakan Nart.

Der er dog ikke tyrkisk buffet i Billund Lufthavn, der i stedet lokker med et bid af den særlige ‘route cake’, der er en del aftraditionen ved ruteåbninger.

Turkish Airlines vil flyve på mandage, onsdage og lørdage på ruten, der udgår fra Istanbul direkte til Aalborg og herfra videre til Billund, hvorfra der flyves nonstop tilbage til Istanbul. Som Europas sjettestørste luftfartsselskab kan Turkish Airlines bydeselskabets mere end 32 mio. årlige passagerer på et rutenet, der omfatter omkring 200 destinationer, hvoraf 160 er internationale.