Det polske luftfartsselskab Eurolot indviede mandag morgen en ny flyrute fra Gdansk til Aarhus. Eurolot kunne samtidig løfte sløret for, at man har kig på flere ruter til Aarhus og andre lufthavne i Danmark.
Mandag morgen ankom det polske luftfartsselskab Eurolot til Aarhus Lufthavn med rute K2371 fra Gdansk. Ankomsttiden var i fartplanen sat til kl. 09.15, men allerede kl. 09.02 var flyet ved gate i den østjyske lufthavn.
Eurolot har nemlig fart på. Selskabet er igang med en større europæisk ekspansion, der har bragt Aarhus på rutekortet som den eneste danske by indtil videre. Men der er udsigt til flere ruter fra Polen til Danmark.
“Vi overvejer i øjeblikket andre ruter til Aarhus og måske også andre danske lufthavne,“ sagde kommerciel direktør Mateusz Kokosinski fra Eurolot til CHECK-IN.dk i forbindelse med åbningen.
Den polske luftfartsdirektør understregede valget af Aarhus Lufthavn på baggrund af det store vækstpotentiale i Danmarks næststørste by, som samtidig rummer en stor polsk befolkningsgruppe. Samtidig er der et oplagt potentiale i bryllupsrejser fra Polen, idet Ebeltoft Rådhus i stor stil danner rammen om begivenheder af denne art.
Udover Aarhus betjener Eurolot fra Gdansk også Amsterdam, Bremen samt Proprad i Slovakiet. Fra Krakow i det sydlige Polen er destinationerne Amsterdam, Dubrovnik, Firenze, Hamborg, Heringsdorf, Lvov, Vilnius og Zürich, men hovedstaden Warszawa blot forbinder Heringsdorf, Poprad og Zadar.
Større og nye fly på vej
Ruten mellem Gdansk og Aarhus blev forsøgt etableret af det ungarske lavprisflyselskabWizz Air allerede sidste år, men måtte lukke igen efter blot seks måneder. Men Eurolot er mere optimistiske omkring mulighederne.
“Vi ser et stort potentiale i ruten, men Wizz Air´s fly med plads til 180 passagerer var nok rigeligt store til ruten,“ vurderer Mateusz Kokosinski.
Eurolot flyver i første omgang tre gange om ugenmed fly af typen ATR42-500 med plads til 46 passagerer. På afgange med større efterspørgsel har man mulighed for at indsætte en 66 sæders ATR72-200.
I løbet af 2012 får Eurolot leveret otte nyeBombardier Q400NG fly med plads til78 passagerer. Herudover har selskabet option på yderligere seks fly af denne type.
I løbet af 2013 forventerEurolot at have udfaset alle ATR-fly, således at de nyeBombardier Q400-fly vil operere på alleruterne.
Eurolot S.A. har den polske stat som hovedaktionær med 62,1 procent af aktierne, mens det polske luftfartsselskab LOT ejer de resterende 37,9 procent.
Fotos fra ruteåbningen er tilgængelige på http://www.facebook.com/CHECKIN.dk.