Første selskab trækker sig i USA-luftfartskrigen

Sommeren 2011 er udset til at blive den hårdeste nogensinde i konkurrencen om passagertrafikken mellem Norden og USA. Nu har amerikanske US Airways trukket sig fra ruten mellem Philadephia og Oslo, mens Delta har nedjusteret frekvenser mellem New York JFK og Keflavik.

Fire Star Alliance-afgange dagligt mellem Oslo ogUSA er for meget. Det har netop fået US Airways til at trække sig med selskabets sæsonrute til Philadelphia.

Ruten skulle have været startet op den 8. maj 2011med Boeing 757-200, men markedet overlades nu til Continental (fremover United) og SAS mellem Oslo og New York-Newark. Dermed tages en smule kapacitet ud af et transatlantisk marked, der fra Norden har udsigt til at blive det mest konkurrenceprægede nogensinde i trafikprogrammet for sommeren 2011.

Den udbudte kapacitetfor trafikken mellem Norden ogUSA er derefter blevet reduceret til 160 ugentlige afgange:

American Airlines:

Helsinki-Chicago (7) – Boeing 767-300

Continental/United:
København-New York EWR (7) – Boeing 757-200
Stockholm-New York EWR (7) – Boeing 757-200
Oslo-New York EWR (14) – Boeing 757-200

Delta Air Lines:
København-New York JFK (7) – Boeing 757-200
København-Atlanta (7) – Boeing 767-300
Stockholm-New York JFK (7) – Boeing 757-200
Keflavik-New York JFK (5) – Boeing 757-200

Finnair:
Helsinki-New York JFK (7) – Airbus A330-300

Icelandair:
Keflavik-New York JFK (14) – Boeing 757-200
Keflavik-Boston (14) – Boeing 757-200
Keflavik-Minneapolis (7) – Boeing 757-200
Keflavik-Seattle (6) – Boeing – 757-200
Keflavik-Washington Dulles (4) – Boeing 757-200

Iceland Express:
Keflavik-New York EWR (7) – Boeing 757-200
Keflavik-Boston (4) – Boeing 757-200
Keflavik-Chicago (1) – Boeing 757-200

SAS:
København-New York EWR (7) – Airbus A330-300
København-Chicago (7) – Airbus A340-300
København-Washington (7) – Airbus A330-300
Stockholm-New York EWR (7) – Airbus A330-300
Stockholm-Chicago (7) – Airbus A330-300

Herudover har Delta Air Lines i sommerfartplanen 2011 søgt om slots på ruten mellem New York JFK og Oslo med Boeing 767-300ER kapacitet. Det er dog meget usikkert om, Delta kommer til Oslo i denne omgang.

Derimod lader det til, at det amerikanske selskab stadig fastholder sine planer om at vender tilbage til København med ruten fra Atlanta – dog et par måneder senere end forventet. I følge planen vil Delta åbne mellem Atlanta og København den 1. juni 2011.

Foto: Star Alliance-selskabet US Airways trækker sig fra ruten mellem Philadelphia og Oslo.