Barcelona El-Prat-lufthavnen.

Forbereder 25 dage med lufthavnsstrejker

46 spanske lufthavne kan fra 11. februar og seks måneder frem blive ramt af 25 dage med strejker.

Fra den 11. februar og mere end et halvt år frem kan flyrejsende til og fra Spanien risikerer at få deres rejse påvirket af arbejdsnedlæggelser blandt lufthavnspersonalet i de 46 spanske lufthavne, som det statslige selskab Aena driver.

De fagforeninger, der repræsenterer mange af de 9.000 ansatte i Aena, har annonceret, at der efter planen vil blive strejket 25 dage i perioden fra den 11. februar til 25. august. Præcis på hvilke dage har fagforeningerne ikke lagt sig fast på endnu.

Verdens største
Strejketruslen kommer fordi den spanske regering den 11. februar børsnoterer 49 procent af Aena, der er verdens største lufthavnsoperatør. Selskabet forventes at få en værdi på over 60 mia. kroner.

Fagforeningerne går efter at blandt andet lufthavnenes brandberedskaber skal påvirkes af strejken. Netop brandberedskaberne er noget af det mest essentielle, hvis en lufthavn skal fungere. Uden brandberedskab kan man risikere, at fly hverken får lov at lette eller at lande.