(Arkivfoto: Naviair/PR)

Fransk flyveledere planlægger solo-strejke torsdag

De franske flyveledere kører sololøb og planlægger torsdag at gennemføre den arbejdsnedlæggelse, som 14.000 flyveledere over hele Europa skulle have gennemført.

På et møde på Malta i sidste uge fandt fagforeningerne for 14.000 europæiske flyveledere ud af, at de ikke ville gennemføre den storstrejke, som ellers var bebudet til at skulle løbe af stablen i dag. En strejke, som ville have lammet europæisk luftrum. Beskeden om at strejken er aflyst er dog tilsyneladende ikke nået fra Malta til Frankrig.

Såledesplanlæggerde franske flyveledere torsdagat gennemføre en strejke, der vil forstyrre trafikken til og fra flere franske lufthavne samt den flytrafik, der passerer henover Frankrig. Og med landets størrelse og placering i Europa, så er det ikke så få flyvninger.

Om strejken bliver til nogetligger dog endnu ikke heltfast.Onsdag eftermiddag var der forhandlinger igang mellem flyvelederne og de franske luftfartsmyndigheder.

50 flyvninger aflyst
Et af de selskaber, der flyver meget til og fra Frankrig, er easyJet. Det britiske lavprisselskab har ruter til og fra Paris Charles de Gaulle, Paris Orly, Bordeaux, Lyon, Marseille og Toulouse. De franske luftfartsmyndigheder bad på forhånd easyjet om at begrænse antallet af flyvninger i dag til de franske destinationer med 30 procent. Det betyder, at selskabet har aflyst mindst 50 flyvninger.

Selvom easyJet har baser spredt ud over hele Europa, så udgør hovedparten af dets trafik stadig fra de britiske øer og østpå mod Fastlandseuropa. Det betyder at op mod 60 procent af alle easyJets flyvninger går gennem fransk luftrum.

Indlede dialog
De europæiske flyveledere havde oprindeligt annonceret en strejke i dag i protest mod EU-Kommissionens forslag ”Single European Sky 2+”, der ifølge flyvelederne ville betyde langt dårligere sikkerhed i luftrummet over Europa.

Flyvelederne valgt dog i sidste uge at aflyse strejken, da EU-Kommissionen var kommet dem i møde og havde vist interesse for at indlede en dialog om forslagets fordele og ulemper.

Det er under fire måneder siden de franske flyveledere sidst nedlagde arbejdet. Dengang blev 40 procent af al flytrafik til og fra Frankrig aflyst.