Freeriders kører gratis hos Hertz

Hertz Biludlejning i Danmark har netop lanceret Hertz Freerider, som giver danske statsborgere over 19 år mulighed for gratis at køre biler mellem kontorerne over hele landet. Lige nu kan man blandt andet få en tur i en BMW 316 eller en Ford C-MAX van.

Drømmer du om at køre gratis i en udlejningsbil, så er chancen der nu.

Måske lyder det for godt til at være sandt, men lige nu kan man køre gratis i udlejningsbiler fra Hertz under den såkaldte Hertz Freerider ordning,

Dermed kan man selv køre og samtidig slippe for at betale for at køre i bilen.

Det er langt fra gratis at tage bus eller tog, men med Hertz Freerider kan man gratis køre afsted i en bil fra blandt andetFord, Volvo, VW eller BMW. Man skal heller ikke selv betale for den første tank benzin, men alene for eventuel bro eller færge.

Den nye Hertz Freerider giver danske statsborgere over 19 år, der har haft kørekort i minimum 1 år, mulighed for gratis at køre biler mellem kontorerne over hele landet.

For at kunne benytte sig af Hertz Freerider skal man melde sig ind på en hjemmeside, hvorefter man frit kan vælge mellem de biler, der er til rådighed.

Man kan vælge op til tre byer, hvorefter manautomatisk får besked via e-mail eller SMS, når der er ledige gratis-biler til/fra disse byer.

Ifølge Distribution Manager & Fleet Coordinator hos Hertz, Kenneth Sørensen, forventer man, at der næsten permanent vil være 2-6 biler tilgængelig og flere op til weekenden.

“Derudover vil der være ganske mange biler/ ture op til særlige ”peak” perioder hos os som påske, pinse og jul. Dernæst er udlejningsbranchen skruet sådan sammen at vi har en højsæson i juni, juli og august – så i denne periode vil der naturligvis være en klart øget aktivitet,“ siger Fleet CoordinatorKenneth Sørensen til CHECK-IN.dk.

Hertz sparer penge

Man kan så spørge sig selv, hvorfor Hertz som biludlejingsfirma indfører mulighed for gratis at låne biler. Svaret er naturligvis, at Hertz sparer penge på ordningen.

Hertz’ kunder bestemmer selv, om de vil køre i bil den ene vej og flyve hjem eller af anden grund ikke ønsker at returnere bilen til det Hertz kontor, hvor den blev afhentet. Denne bil skal ofte retur til det oprindelige Hertz udlejningskontor, så den er klar til den næste kunde.

Den opgave og udgift påtager Hertz sig normalt, men med den nye Hertz Freerider kan man altså få andre til at positionere bilerne og køre dem tilbage til den udlejningsstation, hvor der er et behov for dem. Dermed sparer Hertz omkostningerne til selv at sende en stor ladvogn afsted for at fragte bilerne rundt til de korrekte udlejingssteder.

Hvor stor en succes ordningen bliver, må tiden vise, men der er faktisk ledige biler lige nu. Således kan registrerede brugere søger om en gratisrejse fra Billund Lufthavn til København City i en C-max Van eller fra København City til Billund Lufthavn i en BMW 316 Stw.

Hertz er verdens største biludlejningsselskab med 8.500 kontorer i 150 lande. Virksomheden har i 93 år leveret biler og service af høj kvalitet til privatpersoner og erhvervskunder i hele verden fra både lufthavns- og bykontorer.