God generalprøve for rejsemessen i Bella

Med 42.314 besøgende oplevede rejsemessen Ferie & Fritid i Bella en fremgang i antallet af gæster på 8 %. Fraværet af de store charterarrangører som udstillere kunne således ikke aflæses i besøgstallet. Årets rejsemesse var en god generalprøve inden den helt store satsning i 2013, mener arrangørerne.

Fraværet af de største danske charterarrangører betød kunne ikke umiddelbart aflæses i besøgstallet ved den årlige rejsemesse i Bella Center.

Rejsemessen havde i dette års udgave taget navneforandring til Ferie & Fritid, således at navnet på udstillingen i højere grad afspejler den bredde, der er blandt udstillerne.Rejsemesse er måske for meget sagt, når der også fokuses på dykning, camping og golf.

Men Bella Center, der er udstillingens arrangør kunne for andet år i træk glæde sig over fremgang i besøgstallet.I 2011 var fremgangen på hele 25 %, mens der i 2012 var 8 % flere besøgende.

Årets Ferie & Fritid i Bella havde såledesi alt 42.314 besøgende,hvilket er 3.228 flere end i 2011, hvor besøgstallet var 39.086.

Det er dog stadiget godt stykke under de 66.112 gæster, der i 2011 besøgte Skandinaviens største rejsemesseFerie for Alle i Herning Messecenter.

Charterarrangører blev væk

Bravo Tours var den eneste af de store charterarrangører, der havde valgt at udstille på årets rejsemesse i Bella. Derimod har både Star Tour, Spies og Apollo valgt at vende ryggen til Bella Center til fordel for Ferie for Alle i Herning, der afvikles i slutningen af februar måned.

Alle tre charterarrangører bekræfter overfor Vejle Amts Folkeblad, at de ikke får nok ud af at være repræsenteret på rejsemessen i Bella.

“Jyderne går på messe for at købe ferien, og de regner med at få en god rabat. Sjællænderne går på messe for at få en oplevelse på en ellers grå januardag, men de holder pungen i lommen, siger salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour til Vejle Amts Folkeblad.

Nogenlunde samme holdning har man hos Spies, der er Danmarks største rejsearrangør. Det er nemlig flere år siden, at Spies fravalgte at være repræsenteret på rejsemessen i hovedstaden.

“Vi kommer i årtil Herning med vores hidtil største stand, og vi sælger rigtig mange rejser på Ferie For Alle. Det er ikke tilfældet på feriemessen i Bella Center, så det er en af mange grunde til, at vi har droppet feriemessen i Bella for flere år siden,“ siger Torben Andersen, kommunikationschef for Spies.

Bella Center valgt da også at sætte fokus på messen som salgsplatform, da man skulle evaluere årets rejsemesse. “Et af målene for den nye ledelse har været at udvikle udstillingen i retning af en mere direkte salgsplatform. Denne udvikling har fået en god start med udstillere, som melder om et godt salg,“ hedder det i en pressemeddelelse.

God generalprøve

En rejsemesse som Ferie & Fritid i Bella uden tilstedeværelsen af Danmarks største rejsearrangører har i realitetenikke nogen berettigelse.

BådeStar Tour og Spies var begge blandtudstillernee, da Rejsemessen for Kvalitetsrejser blev afholdt i oktober måned. Messen afholdes hvert år i oktober måned i Øksnehallen i København. I 2010 var det 10. gang, at rejsemessen blev afholdt med Rejsemagasinet Vagabond som arrangør.

Ansvaret for årets rejsemesse i Bella, der var den 30. i rækken, var blevet lagt i hænderne på Malina Hye som udstillingschef. Trods fremgangen i besøgstallet mener hun, at årets rejsemesse var en slags generalprøve for næste års udstilling.

”Vi er rigtig godt tilfredse med weekendens udstilling. Vi føler, at vi er på vej i den rigtige retning, og at udstillingen i år har været en god generalprøve til udstillingen i 2013,” fortæller udstillingschef Malina Lebrecht Hye.