Google gentager succes med online webinar

Google inviterer endnu engang den danske rejsebranche med på første række, når den amerikanske søgemaskine-gigant afholder et spændende webinar om, hvordan kunderne finder frem til deres rejsevalg – online.

Årets første tre måneder er traditionelt højsæson for rejsesalget, mens højsæsonen for de rejsende først topper om ca. 6 – 7 måneder.

Nu har Google igen inviteret den danske rejsebranche med på første række til et såkaldt online webinar. Temaet er denne gang: “Højsæson for rejsesalg. Hvad gør forbrugerne?“

Sidste gang Google afholdt et seminar, var der utroligt mange tilmeldte blandt CHECK-IN.dk’s læsere.

Det kommende webinar afholdes onsdag den 1. december. Undersøgelsen fokuserer især påhøjsæsonen for rejse-salg, nemlig januar til marts måned. Google lover samtidig, at dervil blive offentliggjortnye tal for europæiske rejsende.

Webinaret starter kl. 17.00 (lokal tid UK 16.00) og hovedoverskrifterne er bl.a.:

– Hvor søger de rejsende på nettet, efter de har købt selve rejsen. Hvad med hotel, bil, restauranter, fornøjelser osv.

– Søgeord – hvor meget betyder brandet, f.eks. Thomas Cook, i forhold til mere generelle søgeord ”solrejser”.

– Sammenhængen mellem søg på nettet, selve produktet og websider hvor brugere skriver anmeldelser.

“Det er et utroligt spændende seminar, dels fordi det er baseret på europæiske tal, dels fordi der netop her er fokus på, hvor meget andre kunders anmeldelser egentlig betyder for selve købsprocessen. Jeg glæder mig selv til atopleve det”, fortæller Rico Gade, der er leder af Googles danske afdeling for rejsebranchen.

Google oplyser, at man skal have en såkaldtAdword-konto for at tilmelde sig webinaret. Seminaret foregår på engelsk.

Foto: Årets tre første måneder er højsæson for bestilling af rejser viser undersøgelser fra søgemaskinen Google.