Halvnøgne stewardesser har fået 3 mio. kr. i kassen

Siden det irske lavprisflyselskab Ryanair for første gang i 2008 lancerede den meget omdiskuterede årkalender, har de halvnøgne poserende stewardesser samlet tjent op imod 3 millioner kroner til velgørende formål.

Så er det igen ved at være kalendertid hos Ryanair. Siden 2008 har det irske lavprisflyselskab udgivet en meget omdiskuteret årskalender med fotos af letpåklædte stewardesser fra selskabet.

Overskuddet fra salget af årskalenderen går hvert år til en velgørende organisation. Omkring 400 velgørenhedsorganisationer har søgt om at få donationen fra 2011-kalenderen.

Den nye kalender forventes at indbringe ca. 100.000 Euro (ca. 750.000 danske kroner) og har samlet siden 2008 skaffet op imod 400.000 Euro (ca. 3 mio. danske kroner) til velgørenhedsarbejdet.

Årets donation fra salget af 2011-kalenderen går til den tyske velgørenhedsorganisation Tafel.

Optagelserne til årets kalender fandt sted på den spanske ø Fuerteventura i september måned. Kalenderen udkommer i et oplag på 10.000 eksemplarer og koster 10 Euro (75 danske kroner) pr. stk. Kalenderen sælges ombord på Ryanairs fly samt på de lokale Tafel-kontorer i Tyskland.

Foto: ‘The Girls of Ryanair’ årskalenderen har siden 2008 indbragt op imod 3 mio. danske kroner til velgørenhed.