Hilton åbner Doubletree-hotel i Oslo

Hilton-kæden indtager Norge, når det nye Doubletree by Hilton Oslo City Centre i løbet af april måned tager imod de første gæster. Det er Hilton´s første hotel i Norge og Doubletree by Hilton´s første hotel i Skandinavien.

På adressen Stortingsgate nr. 16vil Norges første Hilton-hotel fremfor få sit domicil. Hotellet, derfår navnet Doubletree by Hilton Oslo City Centre er samtidig det første Doubletree by Hilton-hotel i Skandinavien.

Hotellet ligger ganske tæt ved Karl Johans Gateog Oslo Sentralstasjon, hvorfra Flytoget kører til Gardermoen-lufthavnen. Naboen til hotellet er i øvrigt det berømte Christiania Teater.

Første fase af åbningen af det nye hotel sker i april måned, når foreløbig 59 værelser står klar til at modtage de første gæster sammen med en full-service restaurant og en lobby-bar. Når hele ombygningen er på plads vil hotellet råde over 103 værelser samt et state-of-the-art fitness-center samt business center.

“Bedsteforældrene til Conrad Hilton, der var grundlægger af Hilton-kæden, kom oprindeligt fra Norge. Vi er derfor særligt glade for at åbne det første Hilton-hotel i Norge samtidig med, at vi introducerer Doubletree by Hilton branded i Skandinavien,“ udtaler Patrick Fitzgibbon, der er Senior Vice President Development, Europe & Africa.,

Doubletree by Hilton er et ny brand indenfor Hilton-kæden. Det blev lanceret for 2 år siden, og i dag er der 18 Doubletree by Hilton-hoteller – enten åbnet eller i pipeline.

Hilton-kæden er i forvejen repræsenteret med følgende operationer i Norden: HIlton Copenhagen Airport, Hilton Stockholm Slussen, Hilton Malmö City, Hilton Helsinki Vantaa Airport, Hilton Helsinki Strand, Hilton Helsinki Kalastajatorppa og Hilton Reykjavik Nordica.

Herudover er der vedholdende, men ubekræftede rygter om, at et Hilton-hotel er på vej i Aalborg.

—-

Fototekst: Et indbydende large-værelse med Queen-bed i det nye Doubletree by Hilton Oslo City Centre.