Hyatt for Travel Agents – Made in Denmark

Danske Travelmarket Interactive i Vejle har produceret den globale agent-hjemmeside for den store amerikanske hotelkæde Hyatt Hotels Corporation. Travelmarket ser stort internationalt potentiale i løsninger til rejse og luftfartsbranchen.

De færreste vil vide, at webbureauet Travelmarket Interactive i Vejle står bag Hyatt for Travel Agents hjemmesiden fra den amerikanske hotelkæde. Det sker efter at det danske webbureau i stigende grad får international opmærksomhed omkring de løsninger, der er leveret til rejse- og luftfartsbranchen.

Kontakten til Hyatt blev etableret gennem Discover the World Marketing, der erhotelkædensnordiske General Sales Agent.. Her kunne direktør Johnny Schou anbefale Travelmarket Interactive, der var blevet kendt for at producere andre kundetilpassede løsninger til rejse- og luftfartsbranchen.

Et af eksemplerne var bl.a. SAS, der i alle tre skandinaviske markeder har implementeret løsningen “SAS Pakkerejser“ baseret på teknologi og platform fra det vejlensiske webbureau. Også Net Travel Service, der er en del af JTB Japan Travel Bureau har fået leveret en international løsning fra Travelmarket Interactive med ni forskellige sprogversioner – bl.a. japansk og russisk.

“Hyatt har været utroligt tilfredse med vores løsning,“ fortæller administrerende direktør Ole Stouby fra Travelmarket Interactive. “Vort administrationsmodul er skræddersyet til rejsebranchens selskaber, hvor vi kan versionere den såkaldte ‘frontend’ ud mod brugerne i alle sprog, mens adminstrationsmodulet styres i ét sprog med fælles eller individuel adgang.“

Travelmarkets bookingsoftware, som er installeret på rejsebranchens aktørers websider, vurderes årligt at omsætte rejsesalg for hundredvis af millioner kroner.