I alt 12 nye destinationer i oneworld alliancen

oneworld har med sommerfartplanens ikrafttræden tilføjet tolv nye destinationer i Nord- og sydamerika, Afrika og Europa.

Det amerikanske regionale selskab American Eagle har udvidet sit rutenet med i alt seks nye destinationer, hvilket udgør halvdelen af det dusin byer, der er tilføjet til oneworld alliancens omfattende rutenetværk.

Der er tale om forbindelser til Brownsville (Texas), Charleston (West Virginia), Lake Charles (Louisiana), Manhatten (Kansas), Montgomery (Alabama) og Sant Fe (New Mexico). American Eagle er AA´s regionale selskab, der samtidig flyver med i alt 39 passagerfly af typen ATR72, der i december blev købt og udlejetaf LEGO-familiens Kirk Capital A/S på en såkaldt sale-and-lease-back aftale.

American Eagle ATR72

American Eagle fly ejet af danske Kirk Capital A/S

I Ecuador vil destinationerne Cuenca og Galapagos blive tilføjet gennem LAN Ecuador, mens søsterselskabet LAN Peru vil tilføje Cartagena de India til netværket.

Udover de nordamerikanske destinationer vilman også fremover kunne finde følgende destinationer i det globale netværk:Benghazi i Libyen (Royal Jordanian), Bergen (Finnair) og Iasi i Rumænien (Malév Hungarian Airlines).

I sommerfartplanen er der også nye selskaber på eksisterende destinationer,bl.a. Iberia til Zagreb, Malév til Skt. Petersburg, Royal Jordanian til Bruxelles og Finnair til Istanbul.

oneworld alliancen betjener omkring 700 destinationer i ca. 150 lande. Alliancen opererer ca. 2.300 fly og transporterer årligt ca. 300 mio. passagerer.