Flyselskaberne har udsigt til enorme underskud. Samtidig hæver lufthavne og andre samarbejdspartnere taksterne. Det får IATA til at lange ud efter to af Europas helt store lufthavne.
Efter coronapandemien skal der igen penge i kassen i verdens lufthavne og hos lufttrafiktjenesterne, der står for kontrollen med luftrummet, ANSP (Air Navigation Service Provider). Derfor har flyselskaberne udsigt til at blive ramt af markante prisstigninger allerede i år.
Det får IATA-direktør Willie Walsh til at lange voldsomt ud efter lufthavne og lufttrafiktjenester, der efter hans opfattelse er mere optaget af at få lukket huller i økonomien end at hjælpe luftfarten på benene igen. IATA er en sammenslutning af 290 flyselskaber, der repræsenterer 82 procent af den globale flytrafik.
IATA, der en sammenslutning af 290 flyselskaber, der repræsenterer 82 procent af den globale flytrafik. holder i disse dage årsmøde i Boston, og organisationen forventer et tab for hele luftfartsindustrien på 1.285 mia. kroner for de tre år i perioden 2020 til 2022.
Udsigt til større afgifter
Samtidig er der i år bekræftede stigninger i lufthavnsafgifter og afgifter til ANSP på 2,3 milliarder dollars (15 milliarder kroner). Det er et tal, der kan vokse til de tidobbelte, hvis de takststigninger, der er meldt ud andre steder, glider gennem kontrolsystemerne.
”En stigning på 2,3 milliarder dollars under denne krise er en skandale. Vi ønsker alle at lægge COVID-19 bag os. Men at lægge en økonomisk byrde af apokalyptisk størrelse på ryggen af dine kunder, bare fordi du kan, er en kommerciel strategi, kun et monopol kan drømme om,” siger Willie Walsh, der mener, at det skal være omkostningsreduktioner og ikke gebyrstigninger, der skal stå øverst på dagsordenen i alle lufthavne og lufttrafiktjenester.
Vil have pengene hjem
Han nævner, at centrene under Eurocontrol, hvoraf størstedelen er statsejede, vil inddrive næsten 60 milliarder kroner fra flyselskaberne for at hente de indtægter og det overskud, de ikke fik, da flyselskaberne ikke var i stand til at flyve under pandemien i 2020/21. Derudover har de planer om en stigning i afgifterne på 40 procent i 2022.
Willie Walsh fremhæver to af de helt store lufthavne i Europa som dårlige eksempler. Det er Heathrow Airport, der presser på for at få lov at øge afgifterne med over 90 procent i 2022, og Amsterdam Schiphol Airport, der anmoder om tilladelse til at forhøje afgifterne med over 40 procent i løbet af de næste tre år.
Uansvarlighed og grådighed
”Det her må stoppe, hvis branchen skal have en mulighed for at komme sig. Ejerne af infrastrukturen, statslige eller private, har nydt godt af stabile afkast før krisen. Nu skal de spille deres rolle i genopretningen. Vi bør ikke bringe opsvinget i fare med uansvarlighed og grådighed fra nogle af vores partnere, der ikke selv har taget fat på deres omkostninger og ikke har hentet penge hos deres aktionærer,” mener han.
Willie Walsh nævner, at flyselskaberne greb til drastiske besparelser fra begyndelsen af pandemien og reducerede driftsomkostningerne med 35 procent i forhold til niveauet før krisen.
Besparelserne blev understøttet af øget låntagning og bidrag fra aktionærerne. Flyselskaber søgte ligeledes om statsstøtte, hvoraf størstedelen blev givet i form af lån, der skal betales tilbage. Som et resultat står flyselskaberne i dag med en samlet gæld på over 650 milliarder dollar (4.169 milliarder kroner).
Relaterede artikler:
IATA: Afgifter fremmer ikke bæredygtig luftfart