Iceland Express sænker priser over Atlanten

Det islandske lavprisflyselskab Iceland Express sænker priserne på rejser til USA med billetter til under 2.700 kroner for en returrejse. Dermed positionerer selskabet sig forud for konkurrenternes indtræden.

Priskrigen på langdistanceflyvninger over Atlanten er i fuld gang.

Der er grøde i branchen for langdistancelfyvninger, hvor blandt andet det norske lavprisflyselskab Norwegian har bebudet flyvninger til USA i slutningen af 2012 eller i begyndelsen af 2013 til enkeltvejspriser fra 1.000 kroner.

Men mensbranchen og ikke mindst passagererne venter på dette, er det islandske lavprisflyselskab Iceland Express i fuld gang med at vænne passagerne tillave priser.

Iceland Express har netop igangsat et sommerudsalg af rejser til USA, og her tilbyder selskabetbilletter til Boston, Chicago og New York til en rekordlav sommerpris på2.699 kroner – vel at mærke for en returbillet og inkl. skatter og afgifter.

Iceland Express flyver både fra København, Billund og Aalborg til Boston og New York via Keflavik samt til Chicago fra København via Keflavik. Ifølge det islandske lavprisflyselskab gør den lave dollarkurs på omkring 5 kroner det ekstra attraktivt at rejse til USA i øjeblikket.

”Rejselysten og optimismen i markedet er heldigvis vendt tilbage, og vi oplever generelt en stigende rejselyst både fra Danmark og fra de andre skandinaviske lande.Iceland Express har en klar ambition om at være det førende lavprisselskab over Atlanten. Enkelte nye konkurrenter på de oversøiske ruter har raslet lidt med sablerne, men med vores ekstremt lave priser vil vi da hilse en øget konkurrence velkommen,” siger Matthías Imsland, der er international Direktør for Iceland Express.

Iceland Express blev grundlagt i 2003 som det første lavprisflyselskab på Island og har modsat de fleste andre flyselskaber ingen krav om opholdets længde på destinationen.

Iceland Express flyver dagligt mellem København og Keflavik. I sommermånederne flyves der også flere gange ugentligt mellem Aalborg og Keflavik samt Billund og Keflavik.