Indenrigsflyvningen drillet af Mols-Linien

Der skulle jongleres godt og grundigt med tallene, førend Mols-Linien var klar til at rykke ud med en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at der tilsyneladende var 40 procent flere passagerer med færgerne end i indenrigsflyene mellem Sjælland og Jylland.

Passagertrafikken mellem landsdelene er udsat for indbyrdes hård konkurrence. Aktørerne er først og fremmest DSB, indenrigsflyene samt biltrafikken, hvori Mols-Linjen eller Storebæltsforbindelsen har en vigtig rolle at spille, når biler og andre køretøjer skal bringes fra Jylland til Sjælland og omvendt.

Det står klart for enhver, at indenrigsflyvningen har været hårdt ramt af passagernedgang i årets seks første måneder som følge af konkursen hos Cimber Sterling, der var det største indenrigsflyselskab med en markedsandel på omkring 50 procent.

Det har åbenbart givet anledning til, at man hos Mols-Linien og PR-bureauet Ehrenberg Kommunikation ville bruge denne vinkel til at fortælle om fremgang hos færgerederiet.

Under overskriften “Mols-Linien har taget solid føring over indenrigsflyene“ blev en pressemeddelelse mandag morgen distribueret til de danske medier, hvorfra der da også blev flittigt citeret, at Mols-Linien havde haft betydeligt flere passagerer om bord på færgerne, end derhavde været i indenrigsflyene.

“Således har Mols-Linien i det første halvår af 2012 haft 40 procent flere passagerer om bord mellem Sjælland og Jylland end samtlige danske indenrigspassagerer på flyvninger mellem København, Aarhus, Billund, Aalborg og Karup tilsammen“ forklarer Mols-Linien i pressemeddelsen.

Tenderer til volapyk
Men det kræver lidt talgymnastik at nå frem til det resultat. I Mols-Liniens selskabsmeddelelse for 1. halvår 2012fremgår nemlig, at rederiet havde 896.050 passagerer, hvllket var en fremgang på 6 procent i forhold til samme periode året før. Det tilsvarende tal for indenrigsflypassagerer for ruterne fra København til Aarhus, Billund, Aalborg og Karup var tilsammen 779.521. Dermed havde Mols-Linien kun15 procentflere passagerer end indenrigsflyene – og ikke 40 procent som hævdet.

Forklaringen er, at Mols-Linien havde valgt at tage juli måned med i sammenligningen, som dog i pressemeddelelsen blev kaldt første halvår 2012. Den ekstra måned er traditionelt en stor og travel måned for færgerederiet, mens manangiveligt vidste, at indenrigsflyvningener operererpå lavt blus i denne periode samtidig med, at to indenrigsruter var helt uden betjening efter Cimber-konkursen.

”Det har ikke været hensigten at puste noget op. Men jeg må indrømme, at det tenderer til volapyk,“ siger Allan Sørensen fra PR-bureauet Ehrenberg Kommunikation, da han bliver konfronteret med beregningerne.