iPad verdenspremiere hos Royal Caribbean

Teknologien følger med på krydstogtet når Royal Caribbean som det første krydstogtsrederi introducerer iPads i alle kahytter ombord på Splendour of the Seas. Fremover kan gæsterne via iPad få nem adgang til information om daglige arrangementer, aktiviteter og roomservice.

Krydstogtsrederiet Royal Caribbean får verdenspremiere, når man introducerer verdens første cruiseskib med iPad i alle kahytter.

Det sker ombord på det nyligt opgraderede skib, Splendour of the Seas, og dermed er krydstogtsvirksomheden Royal Caribbean International atter foregangsvirksomhed i cruiseindustrien.

Royal Caribbean giver med iPad deres krydstogtssgæster mulighed for at anvende den populære tablet-PC til at finde information om bord på skibet. Gæsterne kan blandt andet bruge deres iPad tablets til at følge med i programmet over de daglige arrangementer og aktiviteter om bord, se deres personlige rejseplan inklusive udflugter i land, overvåge eget forbrug på skibet, bestille roomservice, se restaurantmenuer, surfe på internettet og se film.

Selskabet forventer, at man vil have iPads tilgængelig om bord på Splendour of the Seas fra midten af februar 2012. Over de næste to år udvides servicen til alle rederiets skibe i Vision-klassen.

“Introduktionen af iPads er søsat for at give gæsterne bedre kommunikations og interaktions muligheder.Tiltaget er vigtigt for fortsat at tilbyde industriførende teknologi og højne gæsternes cruiseoplevelse,“ siger marketingchef for Royal Caribbean i Norden, Ellen Stebekk.

Royal Caribbean har lagt WiFi ind på hele skibet,så gæsterne kan benytte sig af iPads,uanset hvor de befinder sig. I første omgang er iPads tilgængelig på engelsk og portugisisk.

Opgraderet skib

Gæsterne kan ikke kun se frem til iPads. Skibet er også blevet opgraderet så alle værelser nu har fladskærms-tv, nyt bad og helt nye møbler. Desuden har 124 ekstra kahytter fået balkoner.

Det opgraderede Splendour of the Seas vil også byde på nye kulinariske oplevelser med for eksempel den asiatiske Izumi restaurant, rederiets egen Steak-restaurant Chops Grille og den eksklusive Chef’s Table.

Splendour of the Seas sejlede ud fra tørdokken den 25. november og første tur går fra Lissabon i Portugal til skibets hjemhavn Sao Pauloi Brasilien. Her skal skibet i den kommende sæson udnytte den sydamerikanske sommer og tilbyde sejladser til en række destinationer i Sydamerika.

Royal Caribbean Cruises Ltd. er et verdensomspændende cruise-selskab som driver cruise-rederierne Royal Caribbean International, Celebrity Cruises, Azamara Cruises og Pullmantur. Totalt har rederierne 40 operative skibe og yderligere to under konstruktion.