Kæde af feriecentre indfører budgetferier

Danmarks største privatejede feriecenterkoncern, Dayz Resorts, indfører en ny budgetferie for gæsterne, der er træt af at betale for faciliteter, som man alligevel ikke benytter sig af. Tilbuddet gælder dog ikke i højsæsonen.

Betal kun for det du bruger! Udsagnet lyder jo ganske logisk og ikke mindst lavprisflyselskaberne har haft stor succes med, at kunderne kun betaler for det, de rent faktisk benytter sig af.

Nu harDanmarks største privatejede feriecenterkoncern, Dayz Resorts, taget udgangspunkt i samme tankegang og indført budgetferie.

Ifølge Dayz er budgetferie for dem, der er træt af at betale for hotelfaciliteter, som man alligevel ikke benytter sig af. Som alternativ kan man nu overveje en budgetferie hos Dayz Resorts, hvor man alene betaler for selve feriehuset og ikke for alle de omkringliggende faciliteter, med mindre manbruger dem.

Ifølge Dayz Resorts går man dermed forrest iudviklingen af prisvenlige tilbud i den danske feriehusbranche.

Budgetferien er et tilbud til den prisbevidste gæst, men i modsætning til rejsebranchens velkendte budgetferie, hvor lavere pris som regel er ensbetydende med lavere overnatningsstandard, tilbyder Dayz Resorts samme høje feriehuskvalitet for færre penge.

Flere af feriecentrene under Dayz Resorts har eksempelvis subtropiske badelande, og normalt er adgangen til badelandet inkluderet i prisen for ferieopholdet, Menpå budgetferie er entréen til badelandet skåret væk for at imødekomme de mange gæster, der ikke ønsker at benytte sig af tilbuddet. Det sker ud fra overbevisningen om, at ingen gæster skal betale for faciliteter, som de ikke bruger.

Ifølge Dayz Resorts er den nye typebudgetferie særligt egnet til par uden børn, for hvilke badelandet enten er helt uinteressant eller spiller en meget lille rolle. Og får man alligevel lyst til en tur i abdelandet kan man altid købe en særskilt billet.

Den nye budgetferie kan bookes på Dayz Rønbjerg, Dayz Seawest Nymindegab og Dayz Fanø Bad, der alle råder over badeland. Tilbuddet gælder dog ikke i højsæsonen, hvor der typisk er mange børnefamilier med behov for badeland blandt kædens gæster.

Dayz Resorts består af i alt otte feriecentre i det vestlige Danmark i skikkelse af Dayz Rømø Golf & Wellness,Dayz Rønbjerg, Dayz SeaWest Nymindegab, Dayz Ebeltoft, Dayz Kattegat, Dayz Fanø Bad, Dayz Marina Fiskenæs og Dayz Grønhøj Strand.

I 2010 havde Dayz Resorts en driftsomsætning på cirka 150 millioner kroner, og i alt 560.000 overnatninger fordelt på koncernens 8 feriecentre og 1400 ferieboliger.