(Foto: Air France)

Kamp om flykapacitet til EM-fodbold

Mange danske rejsearrangører kæmper om flykapacitet til at dække efterspørgslen fra danske roligans til fodboldslandholdets indledende kampe i Ukraine i juni 2012. Kampdatoerne og ekstremt høje hotelpriser er blevet en udfordring for rejsearrangørerne.

I højsæsonen er det traditionelt vanskeligt at skaffe flykapacitet til ad-hoc charterarrangementer med afrejse på weekend-dage.

Juni måned 2012 er ingen undtagelse. Derfor er det en større udfordring for de danske rejsearrangører at skaffe flykapacitet til det danske fodboldlandsholds indledende puljekampe ved EM-fodbold 2012, der afholdes i Ukraine og Polen.

Danmarks indledende kampe spilles henholdsvis, lørdag den 9. juni (Holland), onsdag den 13. juni (Portugal) og søndag den 17. juni (Tyskland). Dermed er der to kampe, der skal afvikles på weekend-dage, hvilket besværliggør adgangen til ledig flykapacitet.

At kampene samtidig spilles i de urkainske byer Kharkov og Lvov, hvortil der ikke er direkte fly fra Skandinavien, gør kun udfordringerne endnu større for de danske rejsearrangører.

Mangler fly til første kamp

Rejsearrangøren Star Tour har indtil videre kun skaffet flykapacitet til de sidste to kampe.

“Det er en meget stor udfordring at skaffe fly til forsvarlige priser, for der er rift om dem på det tidspunkt af året. Vi kæmper stadig for at få fly til den første kamp også,“ siger salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour.

Hotelprisernes himmeflugt er endnu en udfordring. Det har medført, at mange rejsearrangører udelukkende arrangerer 1-dagsture for at holde priserne nede.

Således kan Star Tour tilbyde 1-dagsture til kampene mod Portugal og Tysklandfor 2.998 kroner inklusive flytransport, bustransfer, rejselederservice og roligan t-shirt. Herudover kan der købes mad på flyet for 100 kroner. Der flyves med det danske charterflyselskab Jet Time fra Københavns Lufthavn.

Hvad Star Tour til gengæld ikke har med i rejsepakken er det allervigtigste, nemligentrébilletten til fodboldkampen. Den skal eventuelle danske roligans selv skaffe via DBU eller de autoriserede agenter.

Garanteret fodboldbillet

En af disse agenter er Mangaard Travel Group, der har indgået etsamarbejde med UEFA, således at rejsebureauet er blevet udnævnt til “Licensed Tour Operator“.

“Vi råder over 250 billetter til hver af de indledende kampe, som vi garanterer til kunder, der køber rejsearrangementet hos os. Disse kunder skal ikke vente til billetlodtrækningen i marts måned, men er garanteret billetten straks rejsen er købt,“ fortæller underdirektør Kjeld Jul Madsen fra Mangaard Travel.

Mangaard Travel Group arrangerer blandt andet endagsture med charterfly fra Billund til Ukraine i forbindelse med samtlige Danmarks kampe i den indledende runde. Det er luftfartsselskaberne Atlantic Airways, DAT og Jet Time, der skal flyve med gæster fra Mangaard Travel. Men flere aftaler er på vej, oplyser bureauet.

I 2004 rejste omkring 2.000 gæster med Mangaard Travel til EM-slutrunden i Portugal. “Der er en høj overligger for antallet til Ukraine, men vi forventer at komme godt derop af,“ siger Kjeld Jul Madsen.

HosMangaard Travel Group starter priserne ved 3.710 kroner for engagsturene, men bureauet kan snart tilbyde rejsepakker, hvor man på samme tur kan opleve de to sidste kampe i Lvov.

Rejsepakker med overnatning

Billetgaranti er også en vigtig del hos rejsearrangøren Travelsense, der er specialiseret i sportsrejser.

Travelsense har til gengæld valgt at inkludere to hotelovernatninger i alle rejsepakker til Danmarks tre indledende puljekampe. Men det har en tydelig afsmitning på prisen.

Billigste rejsepakke til Holland-kampen ersåledes 7.295 kroner, mens Portugal-kampen koster 7.495 kroner. Vil man bestille en rejse til puljens måske afgørende kamp mellem Danmark og Tyskland, skal der betales 7.995 kroner – altsammen uden fodboldbillet inkluderet.

Fodboldbilletterne koster mellem 30 euro og 120 euro afhængig af kategori. Det svarer til et prisspænd mellem 225 og 895 kroner.

Læs også:

Dyre flybilletter til fodbold-EM