Keflavik Airport blandt verdens værste

Keflavik Airport på Island har den tvivlsomme ære af at være verdens tredje værste lufthavn når det angår overnatningsmuligheder. Det fremgår af The Budget Traveller’s Guide to Sleeping in Airports. Øverst på den lidet flatterende liste finder man den internationale lufthavn i Fillipinernes hovedstad Manila.

Ranglister kan være både taknemmelige og det modsatte, og i dette tilfælde vil de fleste lufthavne nok helst have undværet en placering.

The Budget Traveller’s Guide to Sleeping in Airports har netop offentliggjort deres Top 10 liste over verdens værste lufthavne, når det drejer sig om at finde muligheder for atsove.

Hjemmesidenhar fungeret siden 1996, og det er afstemninger blandt brugerne, der udgør grundlaget for de enkelte lufthavns placering.

Udgangpunktet er de rejsende, der gerne vil ud at flyve for at opleve verden, men samtidig gerne vil spare nogle penge på overnatninger undervejs. Et alternativ er her at sove i selve lufthavnen, og her har brugerne så kåret verdens 10 værste lufthavne.

Ifølge opgørelsen er de gratis overnatninger i en lufthavn ikke længere forbeholdt unge backpackere. Flere og flere vælger denne overnatningsform, og i givet fald bør man i hvert fald undgåNinoy Aquino International Airport i Filippinerne og især Terminal 1.

Det er ifølge hjemmesiden nemlig verdens værste lufthavn for gratis overnatninger.

Blandt brugernes klager var sikkerhedsproblemer, mangel på komfortable bænke, uhøfligt lufthavnspersonale, dårlige faciliteter, næsten ingen aktiviteter til at fordrive tiden med, eller at man direkte blevsmidt ud af lufthavnen.

Samtidig var der store problemer med tasketyverier og flere berettede om, at de blev afkrævet bestikkelse for at få lov til at opholde sig i lufthavnen.

På en tredjeplads kommer islandske Keflavik Airport. Ifølge hjemmesiden burde et land, hvor vulkanudbrud tvang mange flyrejsende til ufrivillige overnantinger i lufthavne ellers være mere forstående, men det er angiveligt ikke tilfældet. Blandt klagerne var blandt andet, at det ikke er tilladt at ligge sig ned og sove i lufthavnen. Desuden er der angiveligt alt forkoldt i selve lufthavnen.

På top 10 over verdens værste lufthavnsovernatninger finder man også Paris Beauvais i Franrkig, Bergamo-Orio al Serio Airport i Italien, Kiev International Airport i Ukraine, Frankfurt-Hahn i Tyskland og Los Angeles International Airport i USA.

Top 10 Verdens værste lufthavne til overnatninger
1. Ninoy Aquino International Airport Terminal 1 (Manilla)
2. Paris Beauvais
3. Reykjavik Keflavik
4. Bergamo Orio Al Serio
5. Kiev Airport
6. Fankfurt Hahn
7. London Luton
8. Pisa
9. Paris Charles de Gaulle
10. Los Angeles

Hjemmesiden har også offentliggjort verdens tre bedste lufthavne til gratis overnatninger. Her løb tre asiatiske lufthavne med æren, da det var Singapore Changi, Hong Kong og Seoul Incheon, som brugerne syntes bedst om.