Kongressen vil begrænse amerikanske flyselskabers bagagetillæg

Den amerikanske kongres vil indføre ny lovgivning for flybagage. Dermed kan de amerikanske flyselskaber risikere at få begrænset deres muligheder for at opkræve særskilte bagagetillæg.

Overvægt i kufferten er sjældent godt, når man skal checke sin bagage ind. De enkelte luftfartsselskaber har ganske strikse regler omkring størrelse og især vægten af den bagage, som flypassagererne må medbringe, og der er som regel kontant afregning hvis man slæber for meget med.

Muligheden for at opkræve ekstra gebyrer for bagage vil den amerikanskekongres imidlertid nu begrænse ved lov.Dermed kan de amerikanske flyselskaber risikere at få begrænset deres muligheder for at opkræve særskilte bagagetillæg.

Ifølge avisen The Washington Post er netop betalingen for ekstra bagage et af de hyppigste klagepunkter for de flyrejsende og med den amerikanske ferie- og julesæspon for døren, ventes antallet af klager atvokse.

Derfor vil kongressen nu med den såkaldte “Airline Passenger Basic Airline Standards to Improve Customer Satisfaction Act“ gøre det muligt for pasagererne at få et stykke bagage med gratis på flyrejsen.

Bedre forbrugerinformation

Samtidig skal luftfartsselskaberne pålægges at oplyse alle regler omkring opkrævning for ekstra bagage, herunder vægt, størrelse og priser før den rejsende ankommer til lufthavnen.

Fremover skal luftfartsselskaberne derfor annoncere med præcis den pris, som det rent faktisk koster at flyve alt inklusive.Utilfredsheden kommer fordi flypassagerer skal betale for alt muligt andetudover selve billetprisen for at fyve.

Ifølge det amerikanske Homeland Security koster bagageadministration hver år de amerikanske Transportation Security Administration (TSA) omkring $260 millioner, eller næstenhalvanden milliard kroner.