Krydstogtsgæster skal starte hos Scandic

Scandic-hotellerne vil meget gerne have, at krydstogtsgæster slår vejen forbi hotelkæden, inden de går ombord på skibene i Københavns Havn. I 2011 gæstede mere end 800.000 krydstogtsgæster den danske hovedstad.

Inden krydstogtsgæsterne går ombord på skibene i Københavns havn, skulle de gerne have nået en lyn-sightseeing i København. Det er i hvert fald håbet hos Scandic Hotel, der har indrettet to centralt beliggende hoteller efter krydstogtsgæsternes behov i håbet om, at de vil bruge netop Scandics hoteller som base for turboturen rundt i hovedstaden.

København oplever i disse år en kraftig vækst på krydstogtsmarkedet. Alene i 2011 gæstede mere 800.000 internationale krydstogtsgæster byen, svarende til en stigning fra året før på 20 procent.

Den danske hovedstad vandt sidste år desuden Seatrade Insider’s meget anerkendte pris ”Destination of the Year 2011”.

Den nordiske hotelkæde Scandic vælger på denne baggrund at satse ekstra meget på at indrette, modernisere og tilpasse sine hoteller i det centrale København, så de kan imødekomme den internationale krydstogtsgæsts særlige ønsker og behov.

Stenkast fra Tivoli

Hotelkæden oplever som byen København en stigning i antallet af de internationale krydstogtsgæster på sine hoteller i centrum, særligt på Scandic Copenhagen og Scandic Palace hotel. Begge hoteller ligger et stenkast fra Tivoli.

”To af vores centrale hoteller er begge yderst velegnede til de internationale krydstogtsgæster, både hvad angår placering og indretning. Vi afslutter i maj måned i år totalrenoveringen af Scandic Copenhagen, hvor vi i renoveringen netop har lagt særligt vægt på værelsesindretningen og de offentlige arealer, så vi kan i mødekomme vores internationale gæsters behov,” siger Jens Mathiesen, direktør for Scandic-hotellerne i Danmark.

For de internationale krydstogtsgæster spiller mange parametre ind i valget af hotel. Sikkerhed, service, beliggenhed og ikke mindst en grøn og bæredygtig profil er blot nogle af gæsternes vigtigste prioriteringer. I 2011 vandt hotelkæden Nordisk Ministerråds Natur- og Miljøpris, og hovedparten af kædens ca. 160 hoteller er certificeret med det nordiske miljømærke Svanen.

Udsigt til rådhuset

Scandic Palace Hotelvækker ekstra interesse hos især de amerikanske krydstogtsgæster blandt andet på grund af sin mere end 100-år gamle historie og hotellets beliggenhed i byen med udsigt fra mange af de 161 værelser til Københavns Rådhus. Hotelletindgik i 2011 et samarejde med den internationale hotelgruppe Preferred Hotel Group, hvilket har været med til at styrke hotellets synlighed på de internationale markeder.

Scandic Copenhagen ligger ligeledes meget centralt placeret i byen, hvilket er af stor betydning for krydstogtsgæsterne, som ofte blot har ganske få dage til at se og opleve byen før rejsen går videre til en ny destination. Men også faktorer som størrelsen og indretningen af de 486 værelser er af stor betydning.

Scandic er med over 160 hoteller i 9 lande Nordeuropas største hotelkæde. Kæden har 23 hoteller i Danmark og åbner sit 24’ende hotel i Aarhus i juni måned. I centrum og omegnen af København har Scandic otte hoteller