Kun 27 BA-piloter må lande i London City Airport

Kravene til piloterne på British Airways-ruten mellem London City Airport og New York er høje. Kun 27 piloter er certificerede til at lande med Airbus A318-flyet i city-lufthavnen.

Kun meget erfarne Airbus-piloter udvælges til at flyve på British Airways’ rute mellem London City og New York’s JFK-lufthavn, og alle skal bestå et ekstra uddannelsesprogram, der omfatter simulatortest inden de optages som A318-pilot og får at lande på London City’s korte landingsbane.

Kun 27 af British Airways’ flere tusind kaptajner er kvalificeret til at udføre den udfordrende landing med selskabets særlige modificerede Airbus A318-fly i London City-lufthavnen.

En af de 27 er Kaptajn Karen Atherton.

“Niveauet for uddannelse, der kræves, er med rette krævende, men flyvningen er meget givende,” forklarer Karen Atherton, der sidder i kaptajnsædet i en video British Airways har fået lavet med indflyvning og landing i City-lufthavnen. Optagelserne, filmet fra piloternes perspektiv i cockpittet, giver nu alle mulighed for at se den fantastiske udsigt fra luften udover Londons ikoniske skyline.

“Det er fantastisk med denne video at være i stand til at dele erfaringer fra ruten med vores kunder,” fortæller Karen Atherton.

Se en time-lapse version af videoen her.

Se videoen i fuld længde her.

100 ture til månen
British Airways har udgivet cockpitvideoen, der viser den stejle indflyvning til London City Airport, for at fejre flyselskabets eneste skræddersyede business class-rute runder 25 millioner fløjne miles – svarende til 100 ture til månen eller 1000 gange rundt om jorden. Flyselskabet åbnede ruten i september 2009 med to specielle Airbus A318-fly indrettet udelukkende med sæder på Club World, som er British Airways’ business class.

Videoen viser Karen Atherton og styrmand Paul Riglar i cockpittet på det ene af flyselskabets to specielt modificerede Airbus A318-fly, som gør det muligt at udføre den særligt stejle indflyvning, som der kræves ind til London City Airport. Det er en af de mest udfordrende landinger i hele British Airways’ rutenet.

Høj hastighed under landing
På grund af lufthavnens nærhed til det centrale London, og på grund af dens lidt kortere bane, så er Airbus A318-flyet specielt indrettet til at gøre det muligt at flyve denne indflyvning ved hjælp spoilere på vingerne til at producere nok luftmodstand til at opretholde tilstrækkelig høj hastighed under landingen.

British Airways var det første flyselskab i verden til at tage den specielt modificerede Airbus A318 med evnerne til at foretage stejle indflyvninger i brug.

 

 

Relaterede artikler:

London-lufthavn skal udvides

DAT får city-tilladelse

London-lufthavn truet af lukning