Grønlands Landsstyre forventer, at der kan igangsættes en fuld og yderst kostbar renovering af den permafrost-beskadigede landingsbane i Kangerlussuaq i slutningen af 2023.
Allerede i 2015 stod det klart, at landingsbanen i Kangerlussuaq Lufthavn har behov for en omfattende renovering, hvis den også skal kunne bruges i fremtiden.
Nu meddeler Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre), at renoveringen forventeligt vil sættes i gang ved udgangen af 2023. Renoveringen er del af en aftale fra september 2019 mellem den danske og grønlandske regering om Forsvarets fortsatte brug af lufthavnen.
”Med henblik på fortsat at kunne løse Forsvarets opgaver i det arktiske område er der behov for, at Forsvarets fly fortsat kan anvende Kangerlussuaq lufthavn,” lyder det i aftalen.
Det danske forsvar har brug for en fuldt funktionsdygtig landingsbane på mindst 2.500 meter i Kangerlussuaq. Og da banen er hårdt medtaget af permafrost, kræver det nu, at den bliver fuldt renoveret for at kunne anvendes – også af civile fly – i mange år fremover.
Mindre banerenovering i 2020
Selv om landingsbanen i Kangerlussuaq står over for en gennemgribende renovering om nogle år, blev der allerede i sommeren sidste år gennemført arbejde på banen. Et mandskab på syv personer brugte tre måneder på at renovere banen, oplyser driftsselskabet Mittarfeqarfiit/Grønlands Lufthavne.
”Da vi havde lært udstyret at kende, gik det hurtigt med arbejdet. Banen er blevet meget pænere og bedre at køre på. Før måtte vi sænke farten, når vi eksempelvis brugte sweeperen på grund af ujævnheder og nu kan vi bare køre uden at sænke farten,” lød det.
Til arbejdet blev der anvendt flere ton asfalt for at reparere de værste skader forårsaget af permafrost, der – som navnet antyder – er permanent frossen jord. Lappeløsningerne er dog slet ikke nok og derfor nødvendigt med en større renovering.
I oktober 2015 blev det vurderet af Grønlands Lufthavne, at det vil koste op mod to milliarder kroner at reparere landingsbanen og en række andre presserende reparationsopgaver i Kangerlussuaq-lufthavnen. En udgift, som Forsvaret tidligere har bundet sig til at afholde.
Nye atlantlufthavne kan tage over
Den store renovering af landingsbanen i eneste helårsåbne internationale civile lufthavn i Grønland vil således begynde omkring det tidspunkt, hvor Grønland får to nye atlantlufthavne.
De to populære lufthavne i Nuuk og Ilulissat skal ombygges til lufthavne med 2.200 meter lange landingsbaner, og i den forbindelse vil de blive i stand til at modtage større fly. De to lufthavne vil derfor midlertidigt kunne overtage trafikken fra Kangerlussuaq, når banen i denne lufthavn skal renoveres.
Når banen er renoveret, vil den således kunne genoptage den sædvanlige drift med både civile og miltære flyvninger. Foruden det danske forsvar er lufthavnen også vigtig for det amerikanske militær, der frem til begyndelsen af 1990’erne brugte den som amerikansk luftbase.
Permafrost smelter og skaber buler
Klimaforandringerne har ifølge det danske medie Ingeniøren gjort, at permafrosten i Kangerlussuaq Lufthavn langsomt smelter, hvilket skaber buler og andre skader på landingsbanen. Det betyder blandt andet, at de sidste 300 meter af banen ikke må bruges af tunge fly.
Prisen for renoveringen af den næsten tre kilometer lange Kangerlussuaq-bane varierer meget, alt afhængig af hvem man spørger. Nogle konsulenter vurderer, at banen i store træk må graves op ned til syv meters dybde for at lægge nyt fyldmateriale. Andre vil nøjes med kun at lægge ny belægning.
Ifølge Ingeniøren har Grønlands Lufthavne vurderet, at prisen for renovering af banen i Kangerlussuaq beløber sig til mellem 700 millioner kroner og knap to milliarder kroner.
Relaterede artikler:
Milliardregning for banereparation i Kangerlussuaq