Lavprisflyselskaberne får nyt medlem

ELFAA, der er sammenslutningen af europæiske lavprisflyselskaber har fået et nyt medlem, der har hovedkvarter i Barcelona og baser i Italien og Frankrig.

Den 5. april i år så et nyt lavprisflyselskab dagens lys. Selskabet var Volotea, og første flyvning fandt sted fra Venedigs Marco Polo-lufthavn med Palermo i Italien som destination.

Volotea er et spansk lavprisflyselskab med hovedkontor i Barcelona. Initiativtager til selskabet er den spanske entrepeneur Carlos Muñoz, der i første omgang også er CEO. Carlos Muñoz var også grundlægger af lavprisflyselskabet Vueling, ligesom han sidder i bestyrelsen for norske FEEL Air, der på et tidspunkt havde planer om langdistanceflyvninger fra Skandinavien til Bangkok og New York.

Volotea ernetop blevet optaget som medlem af The European Low Fares Airline Assocation (ELFAA), der i forvejen har følgende ni medlemmer: easyJet, Flybe, Jet2.com, Norwegian, Ryanair, SverigeFlyg, transavia.com, Vueling og Wizz Air.

“Vi er rigtig glade for at kunne byde Volotea velkommen som medlem af ELFAA. Volotea, som udelukkende opererer i Europa og betjener primært
Europæiske forbrugere og virksomheder,vil medvirke til at styrke ELFAA som
en ægte paneuropæisk interessent i lovgivningen om europæisk luftfart,“ udtaler ELFAA´s generalsekretær John Hanlon.

Fly til 50 destinationer
Volotearåder i dag over ni fly af typen Boeing 717 med plads til i alt 125 passagerer. Ikke ligefrem dengængse flytype som lavprisflyselskaberne benytter. Der i øvrigt kun produceret156 eksemplarer af denne flytype, og udover de ni fly hos Volotea har SAS-ejede Blue1 et tilsvarende antal, således at de to selskaber tilsammen har op imod13 procent af samlet 143 Boeing 717-fly, der stadig er i drift over hele verden.

Selskabet flyver fra baserne i Venedig-Marco Polo og Nantes til 50 destinationer, der koncentrerer sig om destinationer i Italien og Grækenland. I rutenettet indgår følgende destinationer: Ajaccio, Ancona, Asturias/Oviedo, Bari, Bastia, Biarritz, Bilbao, Bordeaux, Brest, Brindisi, Cagliari, Catania,Crotone, Firenze, Genoa, Grenoble, Heraklion / Kreta, Ibiza, Korfu, Kos, Lamezia Terme, Lampedusa, Lille, Mallorca (Palma), Málaga, Metz-Nancy, Milano, Montpellier, München, Mykonos, Nantes, Napoli, Olbia, Palermo, Perpignan, Prag, Reggio Calabria, Rhodos, Santorini, Skiathos, Split, Strasbourg, Tenerife, Toulon, Toulouse, Trieste, Valencia, Venedig, Verona samt Zaragoza.

Bag Volotea står tre kapitalfonde, hvoraf to er hjemmehørende i Europa, mens den sidste er amerikansk.