Lavprisflyselskabers priser skal granskes

Det skal være slut med meget lave priser, der viser sig at være langt højere når man har afsluttet sin bestilling. Gebyrer og afgifter skal være inkluderet i den annoncerede pris mener EU´s transportkommissær Siim Kallas, der nu vil granske lavprisflyselskabernes prispolitik.

De store lavprisflyselskaber er kommet i søgelyset hos EU. Det er selskabernes lave priser, der vækker interesse hos EU-Kommission.

De lave priser er der ikke umiddlebart noget galt med, men EU-Kommissionen vil angiveligt se nærmere på lavprisflyselskabernes måde at udbyde priserne på. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Dermed kommer selskaber som spanske Vueling, irske Ryanair,britiske easyJet og andre europæiske lavprisflyselskaber i EU-Kommissionens søgelys.

Problemet ligger i lavprisflyselskabernes praksis, hvor man annoncerer meget billige billetter for at lokke kunderne ind i bestillingssystemet på de respektive hjemmesider.

Når man som kunde så går i gang med at vælge sin flyrejse kommer dernye gebyrer og afgifter på for hvert trin i bestillingsprocessen. Tilsidst ender man som forbrugermed en pris, der er markanthøjere end den billetpris, som lavprisflyselskaberne havde annonceret med.

EU-kommissionen vil nu ifølge The Guardian se nærmere på den praksis, hvor den endelige og reelle pris for flybilletten er meget langt fra den annoncerede pris, der lokker kunderne ind i “butikken“.

EU-Kommissionens vicepræsident og transportkommissær, Siim Kallas, udtrykte allerede i juni utilfredshed med især irske Ryanair, hvis annoncerede priser var notorisk forkerte i forhold til den endelige billetpris.

Siim Kallas udtrykker nu bekymring for den stærkt stigende praksis med at annoncere lave priser, der viser sig at være langt højere når de obligatoriske gebyrer og afgifter for betaling med kreditkort,online check-in, bagage, skatter og lufthavnafgifter regnes med.

På baggrund af blandt andet et stort antal forbrugerklager er EU-Kommissionen nu igang med at analysere udbredelsen af denne prisstrategi. En rapport ventes senere på efteråret og vil efter alt at dømme følges af ny lovgivning, der vil tvinge blandt andet lavprisflyselskaberne til at annoncere de reelle priser og dermed gøre det mere gennemsigtigt for forbrugerne.