CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
Det litauiske selskab Air Lituanica lukker efter knap to år i luften med ruter til blandt andet Billund. Konkurrent hjælper strandede passagerer og gør klar til at overtage markedet.
Knap to år efter at selskabet gik i luften første gang den 30. juni 2013 måtte litauiske Air Lituanica fredag dreje nøglen om og indstille alle flyvninger som følge af økonomiske vanskeligheder.
Selskabet havde et net af ruter fra Litauens hovedstad Vilnius til en række europæiske byer inklusiv Billund. Air Lituanicas første rute gik til Bruxelles. Siden hen blev Paris, München, Prag, Berlin, Tallinn og Billund føjet til rutekortet sammen med blandt andet Amsterdam.
Hjælp hos Cimber
AirBaltic fra nabolandet Letland trådte allerede fredag til og tilbød særligt billige billetter til Air Lituanica-passagerer, der som følge af lukningen var strandet et sted i Europa og havde brug for at komme tilbage til Litauen eller omvendt. Samtidig bekendtgjorde airBaltic, at de til september åbner ruter fra Vilnius til flere af de destinationer, som Air Lituanica fløj til indtil i fredags. AirBaltic flyver allerede i dag mellem Vilnius og Amsterdam samt mellem Vilnius og selskabets hjemsted Riga.
Air Lituanica startede ud med et Embraer 170 regionalt jetfly leaset af Estonian Air. Men uenighed om betaling fik det samarbejde til at gå i opløsning i efteråret 2013. Air Lituanica havde parallelt anskaffet sig sit eget 86-sæders Embraer 175-fly og havde udbygget sit rutenet, så det passede til hvad to fly kunne klare. Da Estonian-flyet forsvandt var gode råd dyre. Men Air Lituanica fandt hjælp hos danske Cimber A/S, der sidste år opererede et CRJ-200 jetfly for selskabet. Det samarbejde ophørte og Danish Air Transport kom indover med et ATR72-fly fra sit litauiske datterselskab DOT LT.
Ikke lavpris
Litauen har – som det eneste af de tre Baltikum-lande – ikke haft en flag carrier siden FlyLal gik konkurs i 2003. Forud for lanceringen af Air Lituanica i 2013 svirrede rygterne om, hvorvidt selskabet skulle blive ny flag carrier for Litauen, men det blev ikke tilfældet.
Selskabet skulle være et regionalt flyselskab, som forbandt Vilnius med Vesteuropa, Skandinavien og Rusland med mindre jetfly på højfrekvente ruter. Air Lituanica gik dermed ikke lavprisvejen, men ville udbyde et to-klasses produkt for at tiltrække forretningsrejsende.
Selvom Air Lituanica ikke var en egentlig ”flag carrier”, så forhindrede det dog ikkeoffentlige interesser i at deltage i projektet. Udover private investorer og litauiske virksomheder inkluderede ejerkredsen nemlig Vilnius’ bystyre.
