Luftfarten flyver mod bedre tider

Luftfarten flyver mod bedre tider. IATA forudser langt bedre resultater end forventet og har netop halveret branchens samlede forventede underskud i 2010.

Umiddelbart kan det være svært at se det positive ved et forventet underskud på 15 milliarder kroner, men når det hidtidige estimat lød på 30 milliarder, er der alligevel grund til behersket optimisme.

Det er den internationale luftfartsorganisationInternational Air Transport Association (IATA), der netop har halveretforventningerne til luftfartsbranchens samlede tab i 2010. Så sent som i december 2009 forudså organisationen et samlet tab i branchen på $5,6 milliarder for 2010, men nu lyder forventningerne altså “kun“ på et tab på$2,8 milliarder i år.

IATA nedjusterede samtidig det forventede tab i 2009 til $9,4 milliarder fra hidtil $11 milliarder.

Baggrunden for nedjusteringen af det forventede underskud er en stærk afslutning på 2009 og en godstart på 2010, hvor efterspørgslen generelt er steget. Det er især en relativt flad udvikling i branchens samlede kapacitet, derblev forvandlet til bedre resultater og en forbedring af den gennemsnitlige yield.

Den uventet pæne udvikling stammer primært fra den økonomiske fremgang påmarkeder somAsien og Latinamerika, hvor der var en fremgang på henholdsvis 6,5 og 11 procent i antallet af internationale flypassagerer i januar 2010.

Derimod halter Nordamerika og Europa stadig efter, idet man her kun så en stigning i antallet af internationale flypassagerer på henholdsvis 2,1 og 3,1 procent.

“Vioplever helt klart to forskellige tempi i industrien. Asien og Latinamerika drivergenopretningen. Det svageste markeder erde nordatlantiske ruter og de inter-europæiske ruter, der er gået tilbage siden midten af 2008,” sigerGiovanni Bisignani, der ergeneralsekretær hos IATA.

Generelt ventes passagertallene at stige med 5,6% i 2010 ogefterspørgslen på luftfragt ventes at stige med hele 12 procent i 2010. Sidstnævnte skal dog ses i lyset af, at efterspørgslen i dette segment faldt med 11,1 procent i 2009.

IATA drypper dog også lidt malurt i bægeret i form af stigende brændstofpriser. På grund af det begyndende økonomiske opsving er oliepriserne stigende, og IATA forventer nu en gennemsnitlig oliepris på $79 per tønde i 2010 mod $62 i 2009.Sammenlagt vil dette betyde en ekstra udgift på $19 milliarder og brændstof vil udgøre 26 procent af branchens samlede driftsudgifter.

Sammenlagt venter IATA, at omsætningen i branchen vil stige til $522 milliarder – eller $43 milliader mere end i 2009. Den primære årsag til den øgede omsætning er den generelle stigning i efterspørgslen. Ifølge IATA er der grund til forsigtig optimisme, menbranchen står dog stadig over for en række afgørende udfordringer

“Branchen har klogeligt holdt igen medatøgekapaciteten. Billetpriserne begynder at komme i balance med omkostningerne – undtaget forpremium-trafikken.Vikan være forsigtigt optmistiske, men der er fortsat væsentlige risici. Olien er en ukendt faktor, overkapaciteten er stadig en lurende trussel, og omkostningerne må holdes under stramkontrol i hele værdikæden og blandt de ansatte,” siger Giovanni Bisignani.

IATA (International Air Transport Association) repræsenterer omkring 230 luftfartselskaber, dertilsammen står for 93 procent af al international luftfart.

Fototekst: IATA´s generalsekretær Giovanni Bisignani er behersket optimist for 2010.