Luftfartsinteresser i EM-fodbold i Ukraine

Når slutrunden om europmesterskaberne i fodbold afholdes i Polen og Ukraine i sommeren 2012 er det ukrainske luftfartsselskab AeroSvit en af de sikre vindere. Selskabet kontrolleres af Igor Kolomoysky, der samtidig er vicepræsident for det ukrainske fodboldforbund, der er vært for mesterskaberne.

Den ukrainske oligark Igor Kolomoysky er i danske medier primært kendt som hovedaktionær i Cimber Sterling gennem det cypriotiske holdingselskab Mansvell Enterprises.

Men udover at være hovedaktionær i Cimber SterlingGroup A/Sog de svenske søsterselskaber Skyways Express AB og City Airline AB har den ukrainske rigmand også talrige interesser på den hjemlige front.

Her er det blandt andetluftfartsselskaberne AeroSvit, Dniproaviaog Donbassaero, som kontrolleres af Igor Kolomoysky.

På lige fod med luftfart er fodbold også en stor passion hos ukraineren. Igor Kolomoysky er tidligere formand for den professionelle fodboldklub FC Dnipro Dnipropetrovsk og nuværende vicepræsident i det ukrainske fodboldforbund FFU, der sammen med kollegerne fra Polen skal være værter for slutrunden om europamesterskaberne i fodbold i 2012.

Der er således store kommercielle interesser på spil for Igor Kolomoysky i forbindelse medEM 2012. Mesterskaberne skal nemlig afvikles i fire polske byer og i fire ukrainske byer, hvoraf AeroSvit betjener hovedparten. Der fløjtes op den 8. juni 2012 i den polske hovedstadWarszawa, mens finalen spilles i Ukraines hovedstad Kiev den 1. juli 2012.

Kraftig eksponering

Udover de to hovedstæder forventes europæiske fodboldfans, tv-stationer og skrivendejournalisterunder mesterskabernes afvikling at invadere byerne Lvov, Donetsk og Kharkov i Ukraine samt Gdansk, Poznan og Wroclaw i Polen.

Der bliver således en meget kraftig eksponering af Ukraine og Polen, hvilket vil have en særdeles stor betydning for udvikling af turismen i de to lande. Herudover skal i tusindevis af rejsende transporteres fra det meste af Europa til de to værtslande og mellem landene. Her kommer blandt andet AeroSvit ind i billedet.

Det ukrainske selskab flyver til Kiev fra en lang række europæiske storbyer, herunder København, Stockholm, London, Berlin og Hamborg i den nordlige del af Europa. Herudover er der også direkte flyforbindelser mellem Kiev og Warszawa.

“Jeg holder med Danmark!“, var kommentaren fra AeroSvit´s danske salgschef Mical Ambæki løbet af tirsdagen før Danmarks afsluttende EM-kvalifikationskamp mod Portugal i Parken. Og han tilføjede:

“Jeg glæder mig til at se en masse glade danskere i Kiev og Ukraine næste sommer.“

Samme glæde vil der formentlig være at spore hos Igor Kolomysky, der allerede nu kan give sine ukrainske luftfartsselskaber besked på at indsætte al ledig kapacitet på de europæiske ruter, når mesterkskaberne fløjtes igang.