Lufthansa øger med 415 ugentlige afgange

Lufthansa vil i sin vinterfartplan udvide med ikke færre end 415 ekstra afgange hver uge. I den kommende vinter planlægges i alt 12.218 ugentlige flyvninger. Samtidig sker en løbende flådefornyelse med større fly og en række nye destinationer.

Ikke færre end 415 ekstra afgange hver uge. Så meget udvider Lufthansa kapaciteten i vinterfartplanen 2010/2011.

I den foregående vinterplan havde Lufthansa i gennemsnit 11.803 flyvninger, men i den kommende vinter planlægges12.218 flyvninger. Det er en stigning på 415 ekstra afgange ellergodt3,5% flere end samme periode året før.

Samtidig med de ekstra afgange kommer enflådefornyelse med større fly og en højere produktivitet, der vil betyde en stigning i sædekapaciteten.

Fra den 31. oktober tilbyder Lufthansa flyvninger til 197 destinationer i 85 lande, og de tre seneste tilføjelser til rutenettet er Bogotá, Pointe Noire og Luxemburg.

“Vi giver ikke kun vores kunder adgang til et omfattende rutenet til Sydamerika og Afrika. Fra nu af vil vi også flyve en række sæsonbetonede ruter som München-Montreal eller Düsseldorf-Venedig i vintermånederne, hvilket nu gør disse byer til helårs-destinationer,“ siger Karl Ulrich Garnadt, der erbestyrelsesmedlem hos Lufthansa.

Sædekapaciteten i den kommende vinterfartplan øges med 9,1 % i forhold til sidste vinterfartplan, hvilket især skyldes Lufthansas fornyelse af flådeprogrammet, hvor eksisterende fly gradvist erstattes af større og mere brændstofeffektive fly.

Denne vinter sætter Lufthansa også i alt fire Airbus A380 ind på fuld kapacitet. En anden faktor er det udvidede rutenet med tre nye destinationer og højere frekvens på eksisterende ruter.

“Det meste af væksten i kapaciteten skyldes de nye større regionale fly samt vort nye flagskib A380. Og så opnår vi endnu højere produktivitet som følge af forbedret kapacitetsudnyttelse. Den øgede kapacitet afspejler virkningen af den ændrede sædekonfiguration af vort nye produkt på europæiske ruter,“ siger Karl Ulrich Garnadt.

Vinterfartplanen 2010/11 træder i kraft den søndag den 31. oktober 2010 og gælder frem til lørdag den 26. marts 2011.

Lufthansa udvider også med nye langdistanceflyvninger. Den 31. oktober genoptages flyvningen således til den colombianske hovedstad Bogotá med fem ugentlige flyvninger med Airbus A340 fra Frankfurt. Lufthansa fløj til den sydamerikanske by indtil 2002.

Ligeledes fra den 31. oktober vil Pointe Noire i Republikken Congo blive betjent fem gange om ugen med en PrivatAir Boeing 737-800 fra Frankfurt med en mellemlanding i Libreville i Gabon. Libreville vil herefter blive betjent non-stop fra Frankfurt.

Fra denne vinter udvider Lufthansa også sit rutenet i Europa med tilføjelsen af flyvninger fra München til Luxemburg med to daglige afgange meden Lufthansa CityLine CRJ700.

Tilsammen vil de fem selskaber i Lufthansa Gruppen – Lufthansa, Austrian Airlines, bmi, Brussels Airlines og SWISS – flyve til 258 destinationer i 107 lande på fire kontinenter fra deres hubs i Bruxelles, Düsseldorf, Frankfurt, London Heathrow, München, Wien og Zürich.