Lufthansa sælger baby

Tyske Lufthansa menes klar med en køber til datterselskabet bmibaby. Dermed ryddes endnu en sten af vejen for salget af BMI til International Airlines Group. Sælges det underskudsgivende bmibaby ikke, vil det reducere den samlede pris for BMI-koncernen.

I december måned sidste år blev det offentliggjort, atInternational Airlines Group (IAG), der er moderselskabet bag British Airways og Iberia, havde indgået en aftale med tyske Lufthansa om at købe det tabsgivende datterselskab British Midland Limited (bmi).

IAG skulle købe det kriseramte luftfartsselskab fra Lufthansa for £172,5 millioner kontant, svarende til 1.540 millioner danske kroner.

I den handel, der ventes afsluttet i løbet af 1. kvartal 2012, var der dog flere forbehold.Blandt andet er aftalenbetinget af godkendelser fra blandt andet EU-Kommissionen, og samtidig kunne købssummen på halvanden milliard kroner blive reduceret væsentligt, hvis Lufthansa ikke skiller sig med af datterselskabet bmibaby inden handelens afslutning.

BMI-koncernen består således af tre separate forretningsområder i form af bmi mainline, bmi regional og bmibaby. Lufthansa har option på at sælge de to sidstnævnte datterselskaber selv, og nu ser det altså ud til at bmibaby er solgt.

Købsprisen offentliggøres ikke, men da bmibaby menes at have genereret et underskud på 120 million euro i 2011 forventes det, at Lufthansa skal have penge med for at få selskabet solgt.

Intet navn på køberen

Købsaftalen er dog ikke endelig, og der kan stadig vise sig at være andre interesserede købere.

Køberens navn er heller ikke offentliggort, men der skulle være tale om et engesk baseret selskab,der ønsker at fastholde selskabets ansatte og baser i lufthavnene i East Midlands, Birmingham og Belfast City.

Ifølge oplysningerne omfatter salget 100 procent af bmibaby, herunder også dets flyflåde, der består af 12 Boeing 737-300 og 2 Boeing 737-500.

Samtidigvil den hemmelige køberudvikle lavprisflyselskabets netværk i Storbritannien og Europa.

Ifølge aftalen vil den nye køber fortsætte med at benytte navnet bmibaby, men kun i en overgangsperiode.

Hos Lufthansa er der glæde over, at bmibaby med salget vil kunne fortsætte som et selstændigt selskab

Tidligere har det tyske Intro Aviation GmbH været meldt som interesseret, men selskabet har afvist, at være køberen. Også det Leeds-baserede Jet2.com er nævnt som en mulig køber.