Manchester United spiller op i flysikkerhedsvideo

Stjernespillere som Wayne Rooney og Nani fra Manchester United optræder i en ny flysikkerhedsvideo for Turkish Airlines. Kampagnen skal skærpe passagerernes opmærksomhed omkring de nødvendige sikkerhedsprocedurer.

Flysikkerheden skal tages alvorligt, men til tider fæstner budskabet sig måske bedst med et smil på læben, og da ikke mindst hvis det serveres af en række højt profilerede stjernespillere fra et legendarisk fodboldhold.

Det er spillerne fraengelske Manchester United, der i en ny kampagnevideo hjælper Turkish Airlines med flysikkerheden.

Turkish Airlines indgik i januar 2010 en sponsoraftale med Manchester United på 3½ år, og i det seneste samarbejde mellem fodboldklubben og luftfartsselskabet optræder spillerne i en flysikkerhedsvideo.

Turkish Airlines har engageret Manchester Uniteds stjerner i et forsøg på, at fange passagerernes interesse for sikkerhedsinformationen om bord på flyene. Målet er at sætte fokus på vigtigheden af sikkerhed om bord og få passagererne til at være mere opmærksomme på sikkerhedsvideoen.

Videoen har stjerner som Wayne Rooney, Darren Fletcher, Chris Smalling, Nani og Fabio da Silva på rollelisten, og passagererne kan opleve Manchester United-stjernerne i scener, som adskiller sig en smule fra den typiske flysikkerhedsvideo. Holdkammeraterne deltager i en række scener, der bygger på beskrivelserne af de officielle sikkerhedsprocedurer, som skal følges i tilfælde af en ulykke.

“Det er altid sjovt at arbejde med sine holdkammerater væk fra banen, ogoptagelserne har været alle tiders. Forhåbentlig vil vores deltagelse i videoen gøre folk mere opmærksomme på sikkerheden, når de flyver med Turkish Airlines,” sagde angriberen Wayne Rooneyefter optagelserne.

Hos Turkish Airlines er der stor tilfredshed med den nye sikkerhedsvideo.

“Vi er meget stolte af endnu engang at samarbejde med Manchester United. Klubben er et utrolig stærkt brand, og vi håber, at samarbejdet mellem Turkish Airlines og Manchester United vil glæde vores kunder,” siger Dr. Ali Genc, der er Senior Vice President for Media Relations hos Turkish Airlines.

Sikkerhedsvideoen vil blive vist ombord på alle Turkish Airlines’ afgange fra denne måned og kan også ses her.

Turkish Airlines blev grundlagt i 1933 og er i dag et firestjernet flyselskab med 169 fly, som flyver til 179 destinationer verden over. Turkish Airlines, derer medlem af Star Alliance, stod for nylig i den helt usædvanlige situation, at man var sponsor for begge fodboldhold i Champions League-finalen.

Da hundredvis af millioner fodboldinteresserede så Barcelona vinde 3-1 over Manchester United på Wembley i London kunne det tyrkiske luftfartsselskab glæde sig over, at man i 2010 skrev sponsorkontrakter med både FC Barcelona og Manchester United, hvor begge hold flyver med Turkish Airlines-fly til træningslejre og kampe.