Markerede 10-års dagen for SABENA-konkursen

Mandag den 7. november 2011 var det præcis 10 år siden, at det belgiske luftfartsselskab SABENA måtte indstille aktiviteterne. Dagen blev markeret af tidligere SABENA-ansatte med nedlæggelsen af hvide blomster i den gamle terminalbygning i Bruxellez-Zaventem lufthavnen.

Der hargennem tiden været mange bud på, hvilke ord, der gemmer sig bag forkortelsen SABENA. En af de velkendte og mere morsomme er Such A Bloody Experience Never Again.

Men den korrekte er dog Société Anonyme Belge d’Exploitation de la Navigation Aérienne.

Mandag den 7. november var det 10 år siden, at det hæderkronede belgiske luftfartsselskab SABENA måtte indstille aktiviteterne.

Det blev markeret af tidligere ansatte i det belgiske luftfartsselskab gennem en særlig “in memorium SABENA“ højtidelighed i den gamle terminalbygning i Bruxelles-Zaventem lufthavnen. Her blev der lagt hvide blomster og “sørget“ over, at det belgiske luftfartsselskab kun nåede en alder af 78 år før dets endeligt.

SABENAvar allerede i en dybøkonomisk krise, da islamiske terrorister angreb tvillingetårnene i World Trade Center den 11. september 2001. Markedet reagerede voldsomt med en faldede efterspørgsel på atlantiske flyrejser, hvilketi første omgangresulterede i, at Swissair krakkede den 2. oktober samme år.

Men det schweiziske luftfartsselskab tog SABENA med i faldet. SABENA havde et tilsagn fra Swissair om tilførsel af kapital, men dette faldt samtidig med Swissair-konkursen. Det resulterede i, at SABENA den 3. oktober måtte søge om beskyttelse fra kreditorerne. Og blot 30 dage senere blev selskabet officielt likvideret den 6. november, mens sidste flyvning fandt sted dagen efter den 7. november 2001.

Omfattenderutenetværk

Ved konkursen havde SABENA i alt 87 fly beskæftiget med 15 i ordre. Der blev fløjet til 99 destinationer over hele verden, heriblandt København. Det belgiske flyselskab havde et særdeles stærkt rutenetværk i Afrika og var også ganske godt repræsenteret på ruterne til Nordamerika. I sommertrafikprogrammet år 2000 fløj SABENA eksempelvis direkte fra Bruxellestil Atlanta, Boston, Chicago, Dallas, Montreal, New York-Newark, New York-JFK og Washington fra Bruxelles.

Sidste SABENA-fly i luften var rutenummer SN690 fra Abidjan via Cotonou til Bruxelles. Airbus A340-300 flyet med registreringen OO-SCZ landede den 7. november i Bruxelles og markerede dermed afslutningen på en stolt æra, der havde varet siden det belgiske flyselskabs etablering tilbage i 1923.