Mere komfort på Jumbo-fly

Der skal endnu mere komfort til de rejsende. Over de kommende måneder moderniserer Lufthansa sin flåde af Boeing 747-400 fly. I den nye First Class kabine får hver passager en separat seng i fuld længde.

Drømmer man om at sove komfortabelt undervejs og nå frisk og veludhvilet frem til sin destination, er der nu større muligheder for, at det kan lade sig gøre. Og vel at mærke ikke blot ved at læne sig lettere ubekvemt tilbage i sædet, men i en seng i fuld længde.

Det er Lufthansa, derer gået i gang med at modernisere deres flåde afi alt 10 eksemplarer af Boeing 747-400 flyet med helt nye kabiner.

Ifølge det tyske luftfartsselskab skal de rejsende have endnu mere komfort end hidtil, og det sikrer man med den nye First Class kabine, hvorhver passager udover sædet får en separat seng i fuld længde.

Der er tale om en gennemmodernisering af hele flyets kabine, der finder sted frem til november i år. I fremtiden vil der kun være otte sæder i First Class kabinen på Lufthansas Boeing 747-400.

Lydabsorberende gardiner og lyddæmpende isolering under gulvtæppet betyder øget fred og ro, og der vil også være temperaturregulerende dyner og puder.

Også passagerer på Business og Economy Class kan se frem til en moderniseret kabine.Indgangspartiet vil blive moderniseret i nyeste design, og der bliver installeret nye toiletter.

På Economy Class kan passagererne sammensætte deres eget underholdningsprogram på individuelle skærme med spillefilm i otte sprogversioner, populære tv-serier og dokumentarfilm.

En ny konstruktion af ryglænet og en optimeret ergonomi giver samtidig fem centimeter ekstra benplads på Economy Class.

Moderniseringen af Boeing 747-400 flyene falder i tråd med Lufthansas fortsatte fokus på høj kvalitet, hvilket manblandt andetoplevede sidste år med selskabetsFirst Class på Airbus A380 flagskibet.