Michael O´Leary indtager Billund

Den kontroversielle topchef Michael O´Leary fra det irske lavprisflyselskab Ryanair indtager tirsdag Billund Lufthavn. Det sker ved et pressemøde i lufthavnen, hvor Ryanair vil løfte sløret for selskabets ekspansion i den jyske lufthavn.

Det er ingen ringere end luftfartens enfant terrible, der i dag holder hof i Billund Lufthavn. Navnet er Michael O´Leary, og den 50-årige irer er topchef i Ryanair, der er Europas største lavprisflyselskab.

Michael O´Leary kommer til Billund for at møde den danske presse i forbindelse med afsløringen af lavprisflyselskabets fremtidige planer i den vestdanske lufthavn.

Planer, der meget vel kan omfatte etablering af en base i Billund Lufthavn, således at Ryanair for første gang vil skulle ansætte personale i Danmark.

Topchef i 17 år

Michael O´Leary har været tilknyttet Ryanair siden 1987, hvor han blev ansat som personlig assistent for nu afdøde Tony Ryan, der drevflyleasingselskabet Guinness Peat Aviation.

Først i 1991 tog karrieren fart, da Michael O´Leary blev udnævnt til vicedirektør i Ryanair og sidenhen Chief Executive Officer fra 1994.

Michael O´Leary har aldrig lagt skjul på, at Ryanair har været stærkt inspireret af det amerikanske lavprisflyselskab Southwest Airlines, der af mange kaldes for “alle lavprisflyselskabers moder“.

Om det er derfra, at Michael O´Leary er blevet inspireret til sin fandenivoldske atiitude skal være usagt. Men det er en kendsgerning, at Ryanair-topchefen er elsket og hadet af mange på grund af sin kontroversielle fremtoning og med udtalelser, der ikke altid virker helt gennemtænkte.

Men der skal man ikke tage fejl. O´Leary spiller et spil og forstår at iscenesætte sig selv i forhold til de forventninger, som han har skabt hos pressen og omverdenen i øvrigt.

Ryanairs danske forbindelse

Det succesrige lavprisflyselskab Ryanair blev etableret i 1985 af den irske Ryan-familie. Selskabets første rute blev åbnet i juli måned samme år og gik fra lufthavnen Waterford i det sydøstlige Irland til London Gatwick Airport. Ruten blev opereret med et 15-sæders Bandeirante fly. Flyet var uden trykkabine og størrelsen betød, at kabinepersonalet ikke måtte have en højde over 158 cm, da man ellers ikke kunne stå oprejst ombord.

Hvad de færreste ved er, at flyet med registreringen OY-ASL havde tilhørt Maersk Air. Flyet fik Maersk Air ind i flåden ved overtagelsen af AirBusiness (Alkair) i maj 1983. Hvordan den brasiliansk byggede Embraer Bandeirante EMB-100 havnede hos den irske Ryan-familiefortalte den tidligere Maersk Air-direktør og nuværende bestyrelsesformand i Billund Lufthavn, Bjarne Hanseni bogen Luftens Helte, der er skrevet af Søren Ellemose.

Den tidligere hovedaktionær i Ryanair, nu afdøde Tony Ryan, henvendte sig i midten af 1980´erne til Maersk Air, da han havde behov for at købe fly til sit flyleasingselskab GPA (Guinness Peat Aviation). Her købte han i første omgang et par af MAERSK AIR´s brugte Boeing 737-200.

“Efter er par måneder kom han så igen og ville nu købe yderligere to styk Boeing 737-200. Det ville være svært for os at afgive yderligere to fly, men han var meget vedholdende. Vi havde forinden købt Alkair, og med i dette køb fulgte et Bandeirante-fly. Det var et lille turbopropfly, og vi ville helst af med det. Vi besluttede så, at Tony Ryan måtte købe de to Boeing 737-200 på betingelse af, at han også købte vores Bandeirante fly for 1 million dollar,“ fortæller Bjarne Hansen i bogen.

Tony Ryan var alt andet en begejstret for at skulle købe Bandeirante-flyet.Ved hvert direktionsmøde spurgte Tony Ryan irriteret sine folk til, hvorfor flyet endnu ikke var lejet ud. ‘Vi har forstand på Boeing 737, ikke et lille Bandeirante,’ lød det fra Tony Ryan.

Til sidst blev det for meget for Tony Ryan. Han leasede selv flyet, og gav det til sin ældste søn Cathal Ryan, der i 1985 sammen med sine to brødre og faderen startede Ryanair.

Ved opstarten af selskabet beskæftigede Ryanair 25 ansatte og transporterede 5.000 passagerer det første år. I dag beskæftiger Ryanairomkring 9.000 ansatte og er suverænt Europas største lavprisflyselskab. Sidste år transporterede selskabet op imod73 mio. passagerer på mere end1.100 ruter mellem 27 lande. Ryanairs flåde består idag af275 Boeing 737-800 NG fly.