Ryanair Boeing 737-800 i Billund Lufthavn (Foto: BLL)

Militæraktion i Libyen påvirker danske flyrejsende

Danske flyrejsende med Ryanair fra Billund til Trapani på Sicilien vil blive påvirket af den nuværende militære indsats fra ‘koalitionen af villige lande’. Lufthavnen i Trapani på Vestsicilien er blevet lukket for al civil flytrafik, og i stedet skal danske flyrejsende omdirigeres til Palermo.

Det irske lavprisflyselskab fik søndag meddelelse om, atTrapani Airport i den vestlige del af Sicilien ville blive lukket for civil trafik fra mandag morgen den 21. marts. Lukningen er sket med baggrund i den militære operation mod Libyen tilvejebragt af Danmark ogde øvrige nationerbag “koalitionen af de villige lande“.

Det har medført, at Ryanair i første omgang har måttet aflyse alle flyvninger til og fra Trapani frem til og med den 28. marts. I stedet vil Ryanair flyve til Palermo Airport, der ligger ca. 90 kilometer og lidt mere end en times kørselfra Trapani.

Ændringen kommer også til at berøre danske rejsende. Ryanair genoptager nemlig søndag den 27. marts beflyvningen af sommerruten mellem Billund og Trapani. Der flyves med to ugentlige afgange, henholdsvis torsdag og søndag, hvilket svarer til en ugentlig kapacitet påi alt378 flysæder i hver retning på ruten.

Ryanair understreger, at passagererne skal møde op i Palermo Airport, og at flyene vil operere på samme afgangstidspunkter, som oprindeligt var annonceret for Trapani-flyvningerne.

På førstedagen af lukningen måtte1.960 passagerer omdirigeres fra Trapani som afrejselufthavntil Palermo i stedet, heriblandt 147 flyrejsendetil Madrid og 151 til Eindhoven i Holland. De resterende omdirigeringer berørte afgange til italienske indenrigsdestinationer.

“Beslutningen om lukningen af lufthavnen er kommet bag på os. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at reducere generne for flypassagererne. Det er ekstraordinære omstændigheder og en beslutning truffet af de militære myndigheder for at sikre størst mulig sikkerhed for passagerer til og fra lufthavnen, der har forårsaget lukningen“ siger lufthavnens direktør Salvatore Ombra i en udtalelse på lufthavnens hjemmeside.