Moskva kommer på A380-landkortet

Domodedovo Airport i Moskva bliver den 31. lufthavn i verden, der vil tage imod Airbus A380 fly i kommerciel drift. Men det bliver et flyselskab udenfor Rusland, der kommer først med megajumboen til den russiske hovedstad.

Der er en tidlig julegave i vente til Moskva´s Domodedovo-lufthavn. Lørdag den 1. december vil Emirates indsætte Airbus A380 megajumboen på ruten mellem Dubai og Moskva.

Det Dubai-baserede flyselskab kom således først med A380´eren til den russiske hovedstad, selvom russike Transaero Airlines har bestilt fire eksemplarer af kæmpeflyet, der dog førstvil blive leveret på russisk jord i løbet af 2015.

Ved tilføjelsen af Moskva-Domodedovo som ny A380-lufthavn vil der således inden udgangen af 2012 være i alt 31 lufthavne over hele verden, der modtager A380 i kommerciel drift, siden jomfruflyvningen i 2007.

Det er Emirates, der bliver den førende A380-operatør fremover. Selskabet har samlet afgivet ordre på 90 eksemplarer af kæmpeflyet, hvorad foreløbigt 21 er indsat i drift. Det betyder derfor, at Emirates i de kommende år vil indsætte ekstra kapacitet på en lang række af de eksisterende ruter, hvor der i dag benyttes Boeing 777-fly.

Ruten til Moskva er et af eksemplerne herpå, men også London-Heathrow bliver opgraderet med A380, således at Emirates fra den 1. februar 2013 vil flyve fem gange dagligt mellem Dubai og den engelske hovedstadslufthavn med A380-fly påsamtlige afgange.

Ni operatører inden udgangen af 2012
I dag benytter udover Emirates, som verdens største A380-operatør, også Qantas, Singapore Airlines, Korean, China Southern, Air France og Lufthansa kæmpeflyet i kommerciel drift.

Malaysia Airlines tilsluttede sig det eksklusive selskab den 1. juli, hvor A380-flyet blev indsat på ruten mellem Kuala Lumpur og London-Heathrow. Senerepå året ventesThai Airways atsætte selskabets første Airbus A380 i drift, således at det thailandske flyselskab bliver den niende operatør i verden medmegajumboen i flåden.

I de europæiske lufthavne kan man indtil videre møde Airbus A380-flyet i Frankfurt, London-Heathrow, Manchester, München, Paris-CDG, Rom og Zürich.

Københavns Lufthavn havde den 15. september 2010 besøg af Lufthansa´s Airbus A380-fly, der var på charmerundtur i Skandinavien. Hvis CPH skal kunne modtage et Airbus A380-fly i fast kommerciel drift, skal manøvrearealerne udvides, hvilket da også indgår i lufthavnens planer, såfremt en operatør måtte melde sig på banen.

Foreløbigt skal Emirates fra oktober måned i år opgradere til Boeing 777-300 fly på selskabets daglige forbindelse fra København til Dubai. Ifølge rutemodellen hos Emirates skal der være to daglige rundture med 777-fly, førend Airbus A380 kan komme på tale.