Myndigheder vildledte forbrugerne

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vildledte forbrugerne, da de i går skrev, at man ikke kan få tilbudt konkursdækning, hvis man køber billetter hos et udenlandsk flyselskab. Pressemeddelelsen måtte sidenhen trækkes tilbage.

Østre Landsret afsagde for nylig en dom, der betyder, at flyselskaber, der ikke har en repræsentation i Danmark eller somikke direkte sælger flybilletter, ikke skal være tilsluttet Rejsegarantifondens konkursforsikring.

Detblev af Konkurrence og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse tolket derhen, at handler man med et udenlandsk flyselskab, så har man ikke mulighed for at få tilbudt konkursdækning. Dette er lodret forkert og anfægtes blandt andet af Peter Rasmussen, der er Regional Commerical Manager for British Airways i Northern Europe.

“Det er rigtig godt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sat fokus på problemet med, at nogle flyselskaber ikke tilbyder de rejsende konkursdækning.
Beklageligvis er der dog en væsentlig faktuel fejl i den nyhed, som styrelsen har offentliggjort på sin hjemmeside. Det ér nemlig muligt at få konkursdækning hos en lang række udenlandske flyselsskaber, og British Airways er et af dem,“ siger Peter Rasmussen til CHECK-IN.dk.

KFST: Ingen dæknings hos udenlandske selskaber
I den omtalte pressemeddelelse skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:

“Du har ikke mulighed for at få tilbudt konkursdækningen, hvis du handler med et udenlandsk selskab,“ siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kenneth Skov Jensen.

Kontorchefentalte dog mod bedrevidende. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde på den ene side valgt at forsimple betragtningen således at det blev hævdet, at alle flyselskaber, der er etablerede i Danmark ifølge loven skal tilbyde en konkursdækning fra Rejsegarantifonden. Men samtidig blev det postulereret, at der ingen dækning var for udenlandske flyselskaber.

I alt 35 udenlandske selskaber tilbyder konkursdækning
Sagen er den, at alle flyselskaber, der har en repræsentation i Danmark, hvor der er foregår et egentligt billetsalg, er pligtige til at lade sig registere i Rejsegarantifonden. Det har foreløbig35 udenlandske luftfartsselskaber gjort, og det er således kun et fåtal,der ikke kan registreres, da man ikke sælger billetter i Danmark.

Torsdag eftermiddag måtte Forbruger- og Konkurrencestyrelsen trække pressemeddelelsen tilbage og udsende en ny med betydelige korrektioner.

Samtidighjalp direktør Birgitte Fjeldhoff fra Rejsegarantifonden medarbejderne fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lidt på vej.

“Som status er i øjeblikket, kan vi kun henvise kunderne til at tjekke hos os, om deres rejseudbyder (flyselskab/rejsebureau) er registreret i fonden. Hvis det er tilfældet, skal man kunne købe en konkurssikring til sin flybillet hos dem. Hvis man køber flybilletten direkte hos et flyselskab, dækker fonden hvis flyselskabet går konkurs. Hvis man køber flybilletten hos et rejsebureau, dækker fonden hvis rejsebureauet går konkurs, “ præciserede Birigtte Fjeldhoff.