Mystik om flight CO1347/UA1347

I denne uge optrådte et mystisk flynummer i reservationssystemerne. En fejl hos luftfartsselskabet United betød, at en fiktiv flyvning med rutenummer CO1347/UA1347 blev lagt til salg. Der var tale om en flyvning fra München via New York og en række tyske lufthavne til Gurupi i Brasilien med et fly af typen Boeing 737-800.

Det er givetvis en udfordrende opgave at gennemføre migrationen af reservationssystemerne hos de to amerikanske luftfartsselskaber Continental og United, der for nylig blev fusioneret.

Men det var ikke disse tekniske udfordringer, der var skyld i, at et testfly i denne uge optrådte i selskabernes reservationssystemer. Derimod en tekniskfejl i forbindelse med uddannelse af medarbejdere i kundeserviceafdelingen hos United Airlines.

Således optrådte der i denne uge et mystisk flynummer i reservationssystemerne. Der var tale om henholdsvis CO1347 og UA1347, som sædvanligvis bliver brugt af de respektiveluftfartsselskaber til træning af Customer Service medarbejdere.

Rute og flytype var således ogsåganske usædvanlig. Således var CO1347 opført som en transatlantisk flyvning mellem Tyskland ogBrasilien opereret med en Boeing 737-800. Ruten var følgende: München-New York Newark-Köln-Zürich-Frankfurt-Berlin Tegel-Hamburg-Stuttgart-Gurupi (Brasilien).

Ligeså atypisk var United Airlines UA1347, der stod opført i reservationssystemerne med følgende rute:Melbourne-St. Louis-Detroit-London Heathrow.

Udover flight 1347 bliver også UA1348, UA1320 og UA1340 anvendt til testformål. Her kan de ansatte “lege“ med mulighederne i reservationssystemerne, men i det aktuelle tilfælde er de pågældende flynumre blevet lagt i produktion i “direct-connect avilabilty“ hos GDS-systemerne, der blandt andet er tilgængelige for rejsebureauer over hele verden.

Der forlyder intet om, hvorvidt der blev booket på de aktuelle fly, inden de atter blev fjernet fra reservationssystemerne.