’Never on Mondays’ – kødfri dag på svensk hotel

Nordic Light Hotel i Stockhom introducerer som det første hotel i verden en kødfri dag hver mandag. Det betyder, at gæsterne ikke kan vælge kødretter, hverken til morgenmad, frokost eller aftensmad. Initiativet skal bidrage til større opmærksomhed omkring sundhed og reducere den globale opvarmning.

Kødelskere risikerer at få sig enslem overraskelse, hvis de fremover sætter sig til bords i restauranten på Nordic Light Hotel i Stockholm. I hvert fald om mandagen.

Som det angiveligt første hoteli verden indfører det det svenske hotel nemlig en kødfri dag hver mandag.

Det betyder, at gæsterne ikke kan vælge kødretter på menuen.

“At mindske kødforbruget er godt for klimaet og vores sundhed. Vi beder ikke folk om at blive vegetarer, men en dag om om ugen vil vi vise fantastiske kød-løsemenuer, der er mere holdbare for både jorden og voresgæster,“ siger initiativtageren Gunhild A. Stordalen, der er bestyrelsesmedlem iNordic Choice Hotels.

Hver mandag tages alt kød fra menuerne til både morgenmad, frokost og aftensmad. Og de gæster, der tror, at de kan smugle en skinke/kylling/bacon sandwich ind ad bagvejen via room-service blive slemt skuffede. Heller ikke room-service må nemlig servere kød om mandagen.

Initiativet kommer fordi kødindustrien i dag står for knap en femtedel af udslippet af drivhusgasser og optager næsten 30 % af jordklodens isfrie landmasser. Det store indtag af kød øger samtidig risikoen for hjerte/kar-sygdomme og visse kræftformer.

“Både klimaforskere og sundhedsorganisationer opfordrer os til at reducere vores kødforbrug. Mandag er en perfekt dag at starte med,“ siger Gunhild A. Stordalen.

Allerede i 2003 opfordrede de amerikanske sundhedsmyndigheder til kødfrie “Healthy Mondays“, men konceptet blev først en succes internationalt i 2009, hvor det tidligere Beatles-medlem PaulMcCartney lancerede projektet Meat Free Monday i Storbritannien.

Flere svenske kommuner og skole har allerede indført en kødløs dag hver uge.