Norsk flyvelederstrejke afblæst

Klokken 04:30 natten til mandag lykkedes det de norske flyveledere via mægling at nå til enighed om en ny hovedlønaftale. Dermed er flyvelederstrejken i Norge blevet aflyst.

Torsdag den 14. juni brød forhandlingerne om en ny hovedlønaftale for de norske flyveledere sammen. Parterne er Norsk Flygelederforening (NFF) på den ene side og arbejdsgiverforeningen Spekter på vegne af lufthavnsoperatøren Avinor på den anden side.

I løbet af weekenden startede en mægling mellem parterne, der skulle afsluttes ved midnat natten mellem søndag og mandag. Men der blev brug for forhandling på overtid, før parterne kunne nå hinanden. Således faldt en aftale først på plads kl. 04:30 i morges.

Det betyder, at alle flyvninger forventes at operere normalt til og fra Oslo-Gardermoen i dag.

Havde der ikke været fundet en forhandlingsløsning, ville dermandag morgen kl. 06:00have været taget i alt fire flyveledere ud til strejke samt yderligere seks flyveledere fraonsdag morgen. Det ville i givet fald have skabt forsinkelser i flytrafikken på mellem en halv time og op til 2 timer.

Da Oslo-Gardermoen er et centralt trafikknudepunkt for flytrafikken i hele Norge, var derpå forhånd forventet, at eventuelle eventuelle forsinkelser ville havebredt sig til lufthavne over hele landet.

Foto: Eva Rose Furumyr / Oslo Lufthavn AS