Ny formand for udenlandske turistchefer i Danmark

Stig Sommerfeldt Kaspersen fra Portugals Stats Turistbureau overtager formandsposten i ANTOR efter Annette Sørensen, der var Færøernes turistchef i Danmark indtil kontorets lukning den 1. februar i år.

De udenlandske turistchefer i Danmark er organiseret i foreningen ANTOR Danmark (Association of National Tourist Office Representatives).

Sammenslutningen har netopfået ny formand og ny sekretær. Færøernes nu tidligere turistchef i Danmark, Annette Sørensen, som i mange år har stået i spidsen for ANTOR Danmark, har valgt at trække sig i forlængelse af Færøernes Turistråds kontors afvikling i Danmark pr. 1. februar 2010.

Ny formand bliver Stig Sommerfeldt Kaspersen fra Portugals Stats Turistbureau, og ny sekretær er Christine Aby fra Maison de la France. Begge blev enstemmigt valgt ved sidste uges generalforsamling i ANTOR Danmark. Foreningens kasserer er fortsat Birgitte Guldberg fra Tysk Turistinformation.

Nuværende medlemmer af ANTOR er: Belgien (Flandern-Bruxelles), Frankrig, Grækenland, Grønland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Norge, Portugal, Spanien, Storbritanien, Sverige, Sydafrika, Thailand, Tyskland, Ungarn samt Østrig.

Foto: Stig Sommerfeldt Kaspersen fra Portugals Stats Turistbureau skal fremover stå i spidsen for de udenlandske turistchefer i Danmark.