Ryanair Boeing 737-800 i Billund Lufthavn (Foto: BLL)

Ny Ryanair-rute fra Billund til Tenerife

Det irske lavprisflyselskab Ryanair etablerer i begyndelsen af det nye år baser på henholdsvis Gran Canaria, Lanzarote og Tenerife. Det har betydet, at Billund Lufthavn den 18. februar kan åben en rute til Tenerife.

Ryanair kunne torsdag offentliggøre etableringen af tre nye baser med to fly stationeret på hver af de spanske øer, Gran Canaria, Lanzarote og Tenerife.

Det betyder, at det irske lavprisprisflyselskab kan annoncere åbningen af ruter fra de tre baser til i alt 40 destinationer i Europa. Her var Billund Lufthavn den heldige “vinder“, idet den jyske lufthavn blev den eneste i Skandinavien, der fårglæde af Ryanair´s nye spanske offensiv.

Første afgang finder sted den 18. ferbuar 2011 med to ugentlige flyvninger på henholdsvis mandage og fredage.

Flyvningerne vil starte fredag den 18. februar 2011, og ruten vil blive opereret to gange ugentligt på mandage og fredage. Der flyves fra Billund kl. 19.00 med ankomst i Tenerife South 23.20. Returrejsen ligger tidligere på dagen – kl. 12.20 med ankomst 18.35 i Billund.

”Vi er glade for at kunne tilbyde vores danske passagerer endnu en lavprisrute fra Billund. Ruten Billund-Tenerife er den femte nye rute vi har offentliggjort i 2010 og er en af de 12 ruter vi i øjeblikket udbyder fra Billund Lufthavn,“ udtaler Ryanairs nordiske salgs & marketingchef Elina Hakkarainen.

Ryanairs nye rute fra Billund til Tenerife er allerede sat til salg på selskabets hjemmeside. Billetterne har en startpris på379 kroner pr. vej.

Foto: Ryanair etablerer endnu en rute fra Billund Lufthavn – denne gang til Tenerife.