Nye indenrigsfly for over 40 milliarder kroner

Det er sæson for storindkøb af fly. En af de større ordrer er netop kommet fra Delta Air Lines, der vil købe 100 eksemplarer af Boeing 737-900ER flyet. Ordren har en samlet værdi af omkring 43 milliarder kroner.

Det amerikanske luftfartsselskab Delta Air Lines står foran at skulle udskifte en del af flyene på selkabets “mainline“ flåde på de amerikanske indenrigsruter.

Valget er faldet på Boeing 737-900ER, som Delta har bestilt ikke færre end 100 eksemplarer af til en listepris på 8,5 milliarder dollars eller omkring 43 milliarder danske kroner.

Flyene skal efter planen leveres mellem 2013 og 2018 og skal således afløse de ældre fly på “mainline“ ruterne. Det skulle reducere driftsomkostningerne for Delta samtidig med, at passagerne får en forbedret kundeoplevelse ombord i de nye fly.

De nye fly vil blive indrettet i en 180-sæders version med alt tænkeligt udstyr, blandt andet den nye “Dreamliner“ kabine. Flyet har en rækkevidde på 3.200 nautical miles, hvilket betyder, at enhver rute på Delta´s omfattende amerikanske rutenet vil kunne betjenes med Boeing 737-900ER flyet.

“Kloge“ investeringer i fremtiden

“Et centralt element i Deltas strategi er at foretage kloge investeringer i fremtiden og samtidig bevare vores finansielle og kapacitetsmæssige disciplin,“ siger Richard Anderson, der er Deltas koncernchef. “Med denne next-generation Boeing-fly, kan vi give vores kunder en overlegen in-flight-oplevelse, mens vi på samme tid kanforbedre vores aktionærernes afkast.“

Herudover uddelerRichard Anderson ros til de producenter, der deltog i processen omkring udviklingen af det nye Boeing 737-900ER fly til Delta. Gennem innovation i udviklingsprocessen resulterede det i en række meget konkurrencedygtige forslag.

Blandt andet vil det nye fly forbruge 15 – 20 procent mindre brændstof per flysæde og vil således have lavere enhedsomkostninger end de fly, som Boeing 737-900ER skal erstatte. Der er her tale om Boeing 757 og 767 samt Airbus A320.

“Med betydelige besparelser fra forbedret brændstof effektivitet samt lavere vedligeholdelsesomkostninger, vil disse nye fly være cash-flow-positive allerede fraførste driftsår,“ vurderer Richard Anderson.

Boeing 737-900ER er et relativt ungt fly. Første eksemplar var i luften første gang den 1. september 2006, og der er indtil i dag rullet 84 eksemplarer ud af samlefabrikken, mens ordrebeholdningen nu er over 200.