Nye stjerner til hoteller

Hvor mange stjerner ville mit hotel mon opnå? Dette spørgsmål kan hotelejere i en række lande nu få besvaret via The Hotelstars Union, der er et samarbejde om klassifikation af hoteller. Målet er ensartede europæiske kriterier til gavn for gæsterne.

“Hvor mange stjerner ville vores hotel mon opnå, hvis vi klassificerede det?“

Et spørgsmål somflere europæiske hotelejere formentligthar stillet sig selv, ognu kan spørgsmåletlet besvares med et nytfælles europæisk klassifikations-system for hoteller.

ViaThe Hotelstars Union kaninteresserede hoteller foretage en gratis klassifikationstest, der viser hvor mange stjerner hotellet ville opnå her og nu. Hotellerne får ikke blot svar på hvilket antal stjerner, de aktuelt ville blive bedømt til, men også konkrete anvisninger til, hvordan de kan øge antallet af stjerner.

Selve testen foregår via hjemmesiden for The Hotelstars Union, hvor man også kan se en oversigt over hvilke elementer og services, der skal være opfyldt for at få tildelt henholdsvis1, 2, 3, 4 eller 5 stjerner.

Selve testen skal skabe øget synlighed for de enkelte hoteller, der hurtigt kan få svar på deres eget kvalitetsniveau, og dermed overveje fordele og ulemper ved at foretage en egentlig klassifikation.

Initiativet om at harmonisere de europæiske hotelklassifikationer blev taget i december 2009, og sker med støtte fra HOTREC – Hotels, Restaurants & Cafe in Europe.

Bag det nye tiltag står de nationale hotelorganisationer i Østrig, Tjekkiet,Tyskland, Ungarn, Holland, Sverige, Schweiz samt Estland, Letland og Litauen.

Samarbejdet har skabt en række fælles kriterier for hotelklassifikationen i de enkelte lande ogskal i sidste ende sikre en ensartet vurdering af hotellernes kvalitet til gavn for forbrugerne.