Nyt Atlantic Airways A319-fly med avanceret navigation

Inden længe ruller det første Airbus A319-fly til færøske Atlantic Airways ud fra samlefabrikken i Hamburg Finkenwerder. Flyet indsættes i drift den 28. marts 2012 og vil være det første fly i Europa med særlige RNP-procedurer.

Den 28. marts 2012 – præcis på 24-års dagen for den første Atlantic Airways-flyvning fra Vágar Lufthavn til København – forventes det færøske flyselskab attage selskabets splinternye Airbus A319-fly i brug.

Inden længe forlader A319-flyetsåledes Airbus-samlefabrikken i Hamburg Finkenwerder og begiver sig ud på de første testflyvninger.

Det første Airbus A319-fly til Atlantic Airways vil have særlige operationelle egenskaber ved hjælp fra Airbus-datterselskabet Quovadis, der er specialiseret i flyveoperationelle konsulentydelser.

RNP-procedurer giver øget sikkerhed

Quovadis har fået til opgave atudvikle særlige procedurerfor Required Navigation Performance (RNP) med en nøjagtighed bedre end 0,3 nautiske miles. Det første af sin art i Europaog som skal medvirke til at forbedre driftsoperationerne hosAtlantic Airways, idet Vágar Lufthavn er placeret i et terræn med lokale meterologiske forhold, der ofte kan gøre operationerne vanskelige.

RNP-procedurer gør det muligt fly at flyve præcist langs en foruddefineret rute ved hjælp af on-board navigationssystemer og GPS-baseredeglobale navigations systemer. Det vilgive enhøjere effektivitet og øget sikkerhed. Ved at forbedre RNP-nøjagtighed bedre end 0,3 nautiske miles ved anflygning, kan disse procedurer bringe flyet til en lav “decision altitude“, på linje med banen og væk fra områder med turbulens.

“Efter at have haft Quovadis til i årets løb at arbejde på disse procedurer sammen med vort teamsamt kolleger fra de danske luftfartsmyndigheder, føler vi at vi er godt rustet til at tage imod det nye A319-fly,“udtaler administrerende direktør Magni Arge fra Atlantic Airwaysifølge en pressemeddelese fra Airbus.

Vanskelige forhold i Vágar Lufthavn

Da Maersk Air oprindeligt befløj ruten fra København til Vagar, måtte selskabet udvikle en særlig version afBoeing 737-200 flyet med særlige kortbaneegenskaber, da banen dengang havde en længde på 1.100 meter.

Dermed kunne Maersk Air i februar 1977 tage det første jetfly i brugi passagertrafikken til Færøerne. Men alle piloter skulle dengang igennem et særligt kortbanekursus på Boardman Field på den østlige side af Rocky Mountains for at kunne blive certificeret til at flyve på Vágar-ruten.

Når Airbus A319-flyet fra Atlantic Airwaystages i brug, er banen i Vágar Lufthavn i mellemtiden blevet forlænget til 1.799 meter.

Der har gennem tiden været flererapporterede hændelser i VágarLufthavn som følge af det vanskelige terræn og de særligemeterologiske forhold i kombination med en kort bane. Den 3. august 1996 forulykkede et Gulfstream-fly fra flyvevåbnet under indflyvning til Vágar Lufthavn. Alle ni ombordværende omkom, heriblandt den daværende forsvarschef, admiral Hans Garde og hans hustru.