Oktoberfest i München fejrer 200 år

I år er det 200 år siden, at den første oktoberfest så dagens lys på Theresienwiese i München. Den 17. september åbner den 177. oktoberfest, der har ‘sprunget over’ i alt 24 gange på grund af krige, koleraepidemier og andet. Så nu er det snart tid til igen at danse på bordene ved Tysklands største folke- og ølfest.

Den stor tyske folkefest, Oktoberfesten, blev første gang afholdt i året 1810 på festområdet Theresienwiese i den vestlige del afMünchen.Festen opstod, da brylluppet mellem kronprins Ludwig og prinsesse Therese skulle fejres den 12. oktober 1810.

Brylluppet afstedkom bl.a. afholdelsen af et stort hestevæddeløb foran Münchens bymurden 17. oktober 1810. Det blev efterfølgende besluttet, at hestevæddeløbet skulle finde sted hvert år på samme tid, og dermed var traditionen til Oktoberfesten grundlagt.

Allerede tilbage i slutningen af det 19. århundrede udviklede festen sig til den nu verdensberømte Oktoberfest, der i dag trækker omkring 6 mio. besøgende.Varigheden blev også forlænget, således at festen allerede skulle begyndei september. Oktoberfesten bliver nu om dagebesøgt af et stigende antaludlændinge fra hovedsageligt Italien, USA, Japan og Australien.

Årets Oktoberfest bliver en af de helt store. I 2010 er det nemlig 200 år siden, den allerførste Oktoberfest fandt sted. Det er dog ikke fest nr. 200, idet man kun er nået til nr. 177 i rækken. Festen er nemlig faldet ud 24 gange på grund af krige, inflation i mellemkrigsårene, magre efterkrigsår og to koleraepidemier.

Ved åbningen, der finder sted den 18. september kl. 12.00, råber Münchens overborgmester traditionen tro “O’zapft is!“, når han slår tappen af den første tønde øl. Herefter er der dømt fest og glade dage helt frem til den 4. oktober.

Det traditionelle Oktoberfest-optogfinder stedsøndag, den 19. september fra kl. 09.40. Optoget afholdtes første gang i 1835 i anledning af kong Ludwig I og Therese af Bayerns sølvbryllup. De omkring 8.000deltagere iklædt folkedragter, vil til fods eller i festligt pyntede hestevogne tage vejenfra Maximilianstrasse midt i byen ud til Theresienwiese i den vestlige del af byen. Det hele ledsages af lystig hornmusik under det to timer lange optog.

Link: www.oktoberfest.de