Efter de største indenrigslufthavnes offentliggørelse af trafiktallene fra marts måned, tegner alt til et gigantisk år for dansk indenrigsflyvning. Omkring 50.000 flere rejste i sidste måned med fly mellem Jylland og København svarende til en stigning på næsten 40 %.
Ikke siden etableringen af den faste forbindelse over Storebæt i 1998 har der været så meget grøde i dansk indenrigsflyvning, som tilfældet er nu. Fra 1997 til 2003 mistede indenrigsruterne samlet 44 % af passagererne, men det tabte terræn er på vej til at være vundet tilbage.
Måned efter måned kan indenrigslufthavnene præsentere mere eller mindre astronomiske vækstrater samtidig med, at der paradoksalt noktales om krise i luftfarten ogvedvarende efterdønninger af den globale finanskrise.
Men alt dette er sat ud at kraft, når det drejer sig om indenrigsflyvningen. I de lufthavne, hvor Norwegian har indsat kapacitet i kampen om det danske indenrigsmarked er vækstraterne enorme. Men også Cimber Sterling har en pæn vækst på de eksisterende ruter.
Karup Lufthavn kan således rapportere om en stigning på 73 % svarende til lidt mere end 11.000 flere passagerer i marts måned. Lidt mindre end Billund Lufthavn der fik en vækst på næsten 7.200 indenrigspassagerer svarende til 79,1 %. Det var øget aktivitet hos Cimber Sterling samt nye passagerer hos Norwegian, der skabte dette rekordresultat. Men da Norwegian netop har lukket indenrigsruten til Billund igen efter en relativ kort driftsperiode, skal man nok ikke fremoverforvente sig vækst i indenrigstrafikken i lufthavnen, der ynder at kalde sig “Vestdanmarks internationale lufthavn“.
Lufthavn | Marts 2010 | Marts 2009 | Ændring i % |
Aalborg Lufthavn | 98.692 | 73.150 | 34,9 % |
Aarhus Lufthavn | 28.717 | 24.881 | 15,4 % |
Karup Lufthavn | 27.042 | 15.659 | 72,7 % |
Billund Lufthavn | 16.226 | 9.061 | 79,1 % |
Sønderborg Lufthavn | 7.395 | 5.590 | 32,2 % |
I alt jyske lufthavne | 178.071 | 128.341 | 38,7 % |
Den markante vækst i Karup Lufthavn kan også ændre på rangordenen blandt indenrigslufthavnene. Ruten fra Aalborg til København har altid været Danmarks største indenrigsrute med Århus-København ruten som en klar nummer to. Denne plads kan være truet af væksten i Karup, der bejler kraftigt til titlen som Danmarks næststørste indenrigslufthavn.
Fremgangen i indenrigsflytrafikken har sin baggrund i et nyt marked i det private segment skabt gennem de lave flypriser som følge af den stigende konkurrence. Det er således ikke længere kun forretningsfolk man kan se ombord i indenrigsflyene. Indenrigsflyvning er blevet tilgængeligt for alle markedssegmenter. Herudover har det hårde vintervejr også lokket en del forretningsrejsende tilbage i flyene – og det lader til, at de ikke foreløbig kommer tilbage til biler og tog.
Indenrigsflyvningen udgør kun ca. 11 % af den samlede øst-vest trafik i Danmark, hvorfor der er et enormt potentiale for den fortsatte udvikling. Rekordåret for dansk indenrigsflyvning var 1997, da lidt mere end 2,6 mio. passagerer rejste med fly mellem landsdelene. I 2009 var derlige omkring 2,0 mio. passagerer på indenrigsruterne, men det samlede tal kan i 2010 muligvis komme op omkring 2,5 mio. passagerer.