Flytrafikken i hele Danmark lukkes fra kl. 18:00

Flytrafikken i Norge samt den nordlige del af Sverige og Storbritannien er i øjeblikket indstillet på grund af spredning af asken fra den islandske vulkan ved gletscheren Eyjafjallajökull. Situationen berører indtil videre op imod 100 lufthavne. Luftrummet over Danmark lukkes fra kl. 18:00.

(OPDATERES)

Flytrafikken i det nordlige Norge og Sverige blev onsdag aften indstillet på grund af vulkansk aske fra den islandske gletscher Eyjafjallajökull havde spredt sig i luftrummet.

I løbet af natten til torsdag har området med askepartikler bredt sig, hvorfor en stor del af trafikken i Storbritiannien og Skandinavien nu er berørt af situationen.

Herudover forventer SAS generelt aflysninger og forsinkelser i løbet af torsdagen for så vidt angår de berørte områder.Følg med i SAS-aflysninger fra København her.

Også lavprisflyselskabet Norwegian er hårdt ramt. Aflyste Norwegian-afgange kan findes her.

Ryanair har aflyst alle afgange til Danmark, Norge og Sverige fra kl. 11.30 og indtil videre.

SENESTE NYT (opdateret kl. 11:00)

Danmark
Københavns Lufthavn er i øjeblikket ramt af enkelte aflysninger, men det ventes, at trafikken kan blive påvirket mere massivt i løbet af dagen.

“”Vulkansk aske består af fine partikler, der kan stoppe både luftindtag og moterer på flyene, og vi er af sikkerhedsmæssige årsager nødt til at indstille trafikken i løbet af eftermiddagen. Vi regner med, at vi lukker helt omkring kl. 17, og det er på nuværende tidspunkt desværre umuligt at sige, hvornår vi kan genoptage flyvningerne,” siger Henrik Peter Jørgensen, kommunikationsdirektør, Københavns Lufthavn.

Naviair oplyser kl. 11.00, at luftrummet over Danmark lukkes fra torsdag kl. 18.00. Planen er følgende:

Luftrummet over Nordsøen: Blev lukket kl. 09.00
Luftrummet over den sydvestlige del af Jylland: 12.00
Luftrummet over nord- og midtjylland kl. 14.00
Luftrummet over sydøstjylland, fyn og nordsjælland: kl. 16.00
Luftrummet over København og sydøstover: kl. 18.00

Efter kl.18.00 forventer Naviair at hele det danske luftrum er lukket for al flyvning. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forudsige hvornår luftrummet delvist eller helt bliver åbnet for flytrafik igen.

Norge
Alle SAS-flyvninger til/fra Norge er aflyst efter kl. 10:00 torsdag og indtil videre, da hele det norske luftrum vil blive lukket. Det betyder, at trafikken indstilles til alle 46 civile lufthavne i Norge.
Følge med iden aktuelle udviklingpå avinor.no.

Sverige
Kl 12: Luftrummet nord og vest for linien Karlstad-Borlänge-Sundsvall-Vaasa i Finlandlukkes.
Kl 14: Luftrummetnord og vest for linien Halmstad-Linköping-Sundsvall lukkes.
Kl 16: Luftrummet nord og vest for linien Malmö-Smålandssydgrænse lukkes.
Kl 18: Hele det svenske luftrun undtaget undtaget Gotland og Østersøen lukkes.
Kl 22: Hele det svenske luftrum lukkes.

Følg med i den aktuelle udvikling på swedavia.se.

Finland
Torsdag var der store restriktioner i lufttrafikken i det nordlige og centrale Finland. Følg med i den aktuelle udvikling på Finavia.fi.

Færøerne
Flytrafikken til Vagar er indstillet resten af dagen den 15. april samt formiddag den 16. april.

Storbritiannien
Der er restriktioner i store dele af det britiske luftrum. Følgende lufthavne er lukkede: Aberdeen, Glasgow, Edinburgh, Birmingham og Manchester. Følg med i den aktuelle udvikling på baa.com og de enkelte lufthavnes hjemmesider.

SENESTE NYE: Heathrow og Stansted-lufthavnene ved London lukkede torsdag kl. 13:00 for al trafik.

Irland
Alle afgange til/fra Dublin er annullerede.

Holland
Schipol-lufthavnen ved Amsterdam forventer at få et større antal aflysninger fra kl. 14:30 og fremad. Hollandsk luftrum forventes lukket fra torsdag aften kl. 19:00.

Belgien
Brussels Airport vil være lukket fra torsdag kl. 16:30 og i første omgang indtil kl. 22:00. Luftrummet over Begien vil også være lukket.

Lukningen af de mange lufthavne berører naturligvis en del øvrige ruter, der ikke ligger i de berørte områder. Det skyldes, at flyene står på jorden i de lufthavne, der er lukkede, og derfor ikke kan flyve det sædvanlige program.